Andelsforeninger

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Andelsforeninger er økonomiske og sociale fællesskaber, som ejes og ledes demokratisk af medlemmerne. Der findes andelsforeninger inden for alle mulige områder. Eksempelvis kan forretninger, mejerier, landbrug, fabrikker og boligblokke drives som andelsforeninger.

Andels-konceptet blev oprindeligt opfundet i England, men især i Danmark kom det til at spille en stor rolle i opbygningen af landbruget og landbrugseksporten i 1800-tallet. Faktisk ville et land som Danmark slet ikke være det velhavende land, det er i dag, hvis det ikke var for andelsbevægelsen. De mange andelsvirksomheder har både været med til at skabe en solid økonomi og en solid demokratisk tradition.

Andelsforeninger findes i dag over hele verden, og det er stadig typisk bønder, der slutter sig sammen i andelsfællesskaber. Ved at skabe en andelsforening kan man investere i dyre maskiner i fællesskab. Maskiner som den enkelte bonde ikke har råd til at købe alene. I fællesskab kan man også ofte forhandle sig frem til bedre betaling for sine afgrøder, end man kan enkeltvis. For køberne er det desuden lettere, hvis de handler med en sammenslutning af bønder, frem for hvis de skal købe ind hos hundredvis af individuelle bønder.

Andelsforeningerne har altså mange økonomiske fordele, men de har også en væsentlig demokratisk funktion. Ganske enkelt fordi man kan øve sig i demokrati i en andelsforening. Kendetegnende for andelsforeningerne er, at alle medlemmer har lige meget at skulle have sagt. Ens indflydelse afhænger ikke af, om man er rig eller fattig. Uanset om man har én ko eller 100 køer, som leverer mælk til andelsmejeriet, så har man som medejende bonde samme ret til at blive hørt, samme stemmeret og samme ret til at stille op til bestyrelsen.

Hvordan starter man en andelsforening?

Hvem som helst kan starte en andelsforening. Man skal blot have et fælles projekt, som man har fælles interesse i at gennemføre. Sammen beslutter man, hvad formålet med andelsforeningen skal være, hvad man skal bruge de fælles penge til, og hvordan man deler et eventuelt overskud. Formålet kan eksempelvis være at drive et mejeri, at købe maskiner i fællesskab, at bygge en skole eller starte en købmandsbutik. Det skriver man ned i sine vedtægter. Her skriver man også, hvordan man vælger en bestyrelse, og hvilke beføjelser bestyrelsen har. Desuden vedtager man, hvad det skal koste at være medlem, hvem der kan være med, og hvad der eventuelt medfører, at man bliver smidt ud af foreningen. Normalt skriver man også, hvordan man kan opløse foreningen igen.

På nettet kan man finde råd og vejledning til, hvordan man starter en andelsforening og formulerer gode og solide vedtægter. Det er tit en god idé at få en advokat til at læse vedtægterne igennem, inden man vedtager dem.

I ikke-demokratiske lande er andelsforeninger formentlig en af de bedste og mindst farlige måder at starte en demokratisk proces på.


Næste kapitel: Folkeskolen