Brød og skuespil

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Så længe det gamle Rom var en bystat, fungerede styret. Men i takt med at imperiet voksede, smuldrede borgernes indflydelse. For at de ikke skulle gøre oprør, sørgede kejserne for gratis hvede til de fattige, imponerende cirkusforestillinger til alle, og et hav af fest- og helligdage i løbet af året, så ingen bekymrede sig om politik. ”Brød og skuespil”, som satirikeren Juvenal skrev omkring år 100.

I midten af 1800-tallet frygtede kongerne i Europa optøjer og revolution mere end noget andet. I Danmark fik en driftig projektmager ved navn Georg Carstensen en idé til en forlystelsespark, og da han i 1842 søgte Kong Christian VIII om lov til at grundlægge sit "Tivoli", skete det med de berømte ord: ”Når folket morer sig, glemmer det at politisere”. Dét var lige, hvad kongen kunne lide at høre! Danmark fik dog både forlystelsespark og demokrati - af samme konge. Og både demokrati og forlystelsespark findes endnu.

Der går en direkte linje fra romerne, over Københavns Tivoli, og til den moderne underholdning og medierne. Især de kommercielle. Der er faktisk en hel genre, som i tv-branchen går under titlen ”titty-tainment” – babse-underholdning. Kendetegnende for genren er, at den går efter absolut laveste fællesnævner og ikke har skyggen af kunstnerisk, kulturel eller indholdsmæssig intention – andet end at underholde og skaffe så stort et publikum som muligt. Af hensyn til reklameindtægterne. Desuden har den ingen fine fornemmelser i forhold til at udnytte eller udstille de folk, der medvirker.

Er det nu en trussel mod demokratiet? Ja, for det udnytter mennesker og gør dem til et middel for noget andet: andres underholdning. Samtidig er en udhuling af vores dannelsesideal en udhuling af os selv. De mest fladpandede programmer gør det til en socialt acceptabel norm at være uvidende og dum. Dumhed er en af de største trusler mod demokratiet. Blandt andet fordi der altid er intelligente mennesker, som gerne vil udnytte andres dumhed til deres egen fordel.

Der er intet i vejen med pjat, pop og underholdning, og selvfølgelig skal der være tid til at more sig og have det sjovt uden at tænke for meget. Lande, hvor underholdning ikke er tilladt - fx på grund af religion - er jo heller ikke demokratiske. Men når avisforsiderne prydes af amatører, der har vundet en sangkonkurrence på tv, og vi som borgere ikke gider interessere os for andet end pjat og pop, så er det pjat og pop, vi får, og så glemmer vi de ting, der får demokratiet til at fungere.


Næste kapitel: Overfladiske medier