Konspirationsteorier

From democracy-handbook.org
(Redirected from Conspiracy Theories/da)
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Umiddelbart skulle man ikke tro, at rygter uden hold i virkeligheden kan være truende for demokratiet. Men en vigtig forudsætning for demokratiet er, at vi har en vis tillid til de offentlige myndigheder, at vores viden om verden bygger på fakta, iagttagelse og fornuft, og ikke på spekulation, samt at vi betragter verden som et sted, vi har indflydelse på.

Skjulte kræfter

Konspirationsteorier bygger på den tanke, at ”nogen står bagved”, og at ”vi er oppe imod større kræfter”. Som borgere har vi – ifølge konspirationsteorierne - ikke magt over udviklingen, for det er jo "nogle andre" der bestemmer. Derfor leder konspirationsteorierne både til politisk apati og til en foragt eller frygt for den gruppe, som angiveligt skulle stå bag konspirationen. Det kan være myndighederne, jøderne, efterretningstjenesten, frimurerne, Rotary eller andre.

Vesten

I Europa udgør konspirationsteorierne ikke den store trussel. Formentlig, fordi vi generelt er veluddannede, vi har stor indflydelse på vores eget liv, og vi har relativt stor tillid til vores medborgere og myndighederne. I USA, derimod, er en generelt kritisk holdning til myndighederne kammet over i visse kredse og har dannet grobund for en række konspirationsteorier. Blandt andet, at det skulle være de amerikanske myndigheder, der selv stod bag 11. September. Griber den slags vås om sig, undergraver amerikanerne selv deres samfund og demokrati.

Mellemøsten

Der, hvor det står værst til, er dog i Mellemøsten, hvor selv statskontrollerede medier og myndighederne udspreder rygter og konspirationsteorier. Historien om at jøderne kontrollerer verden, bliver flere steder præsenteret som et officielt faktum. Ud over at være en trussel mod jøderne, er den udbredte forestilling om jødernes magt et effektivt instrument til at undertrykke samfundsmæssige og demokratiske reformer: Når det alligevel er nogle andre, der styrer verden, er der ikke noget, de lokale regeringer kan gøre for at forbedre folks forhold. I stedet for at reformere sine egne samfund og sætte en udvikling i gang, giver konspirationsteorierne en bekvem mulighed for at give andre skylden for elendigheden.

Forhåbentlig medfører Det Arabiske Forår, at folk får reel politisk indflydelse, og at behovet for bortforklaringer dermed mindskes eller helt forsvinder.

Konspirationsteoriernes svaghed og sejlivethed

Fælles for konspirationsteorierne er, at de ikke holder til et besøg af Ockhams Ragekniv: Søger man efter den simpleste forklaring ud fra de foreliggende kendsgerninger, falder konspirationerne til jorden.

Problemet er imidlertid, at konspirationsteorierne ikke handler om viden og logik. De handler om følelser. Konspirationsteorierne er historier, der bekræfter fordomme og følelser. Rationelle argumenter og modbeviser passer sjældent til følelserne, og derfor er konspirationsteorier som regel immune over for fakta og fornuft.


Næste kapitel: Underminering af det fysiske fællesskab