Det totalitære erhvervsliv

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

I Europa og USA er arbejdspladsen ikke længere blot et sted, hvor man tjener penge til at betale for det, som resten af livet handler om: familien, tid med vennerne, hobbyer, foreningsliv, politisk engagement, underholdning, religion osv. I dag har mange aktiviteter på arbejdspladsen bevæget sig længere og længere ind i privatsfæren. Det er ikke, som andre former for totalitarisme, en trussel mod demokratiet, men mod den individuelle frihed.

Fritid er ikke længere fri tid

Ikke blot forventes mange medarbejdere at være til rådighed på mobiltelefon og mail uden for arbejdstiden og i ferierne. Lige så vel som medarbejderne vælger arbejdsplads efter virksomhedens image og værdier, forsøger virksomhederne at forme medarbejderne efter bestemte værdisæt og adfærdskodekser gennem personaleudvikling og brugen af bestemte ledelsesværktøjer.

Anløbne ledelsesværktøjer

Samtidig bliver management-sproget stadig mere "religiøst", og virksomhederne taler om deres ”ti bud”, opstiller mission-statements og sender medarbejderne på udviklingskurser, der betjener sig af et uigennemskueligt mix af seriøs psykologi og udokumenteret humbug. Sidstnævnte med en række okkulte elementer, iblandet overtro og ritualer, uden nogen form for videnskabelig dokumentation.

Skal du som medarbejder deltage?

Inden man som medarbejder indvilger i at deltage i diverse udviklingsprogrammer, er det derfor rimeligt at spørge om følgende: Hvor meget af den personaleudvikling, som man udsættes for, bygger på videnskab? Hvor mange af de konsulenter, som udtaler sig om diverse værktøjers effekt, har set det forskningsmateriale, som deres påstande bygger på? Hvis et sådant forskningsmateriale overhovedet findes? Har konsulenten sin viden om psykologi fra et anerkendt universitet, fra Handelshøjskolen eller fra et weekendkursus i newage-industrien? – Og er det reelt frivilligt at deltage?

Det vil formentlig på de fleste arbejdspladser blive anset for manglende samarbejdsvilje, hvis man beder sig fritaget. Men hvad der for nogle er en oplevelse og en vej til selvindsigt, er for andre dybt grænseoverskridende. Eller stressende spild af tid, som man udelukkende deltager i af høflighed over for chefen. Arbejdspladsens ønsker kan derfor komme i konflikt med den enkelte medarbejders personlige frihed.

Det demokratiske problem

For det første er det et problem, hvis man som medarbejder kun kan beholde sit job, hvis man indvilger i at deltage i terapi-lignende aktiviteter. Et af demokratiets grundprincipper er individets ukrænkelighed, og en arbejdsplads, som mener sig berettiget til at påvirke folks følelser og adfærdsmønstre, risikerer at bryde med dette princip.

For det andet giver det indirekte et demokratisk problem, fordi et folkeligt engagement er demokratiets forudsætning. Men et erhvervsliv, en arbejdskultur og et personligt ambitionsniveau, som presser folk så meget, at de går ned med stress, levner ikke plads til samfundsmæssigt og politisk engagement. Medarbejdere, der stopfodres med kurser og foredrag i arbejdstiden samt hen over forlængede weekender, frarøves overskuddet til at deltage i lignende aktiviteter i samfundet uden for arbejdspladsen.


Næste kapitel: Korporatisme