Dine erfaringer og forslag

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search

Jeg har sendt dette citat til alle partileder i Folketinget med en opfordring til at de tager sig sammen og laver en lignende erklærling nu i lyster af den voksende intolerance i lyset af Muhammed kriser og pinlig undskyldninger i London - det har ikke været muligt at finde original teksten i Sverige og derfor sender jeg denne med fuld kildeangivelse:

Citat fra Bogen ”Min ven Stieg Larsson” skrevet af Kurdo Baksi og udgivet på dansk af forlaget Modtryk den 18. Marts 2010. Fra afsnit ”Infiltratoren” side 81: Citat: Partier og partiledere kan og bør være uenige om de fleste spørgsmål her i verden. Det hører med til demokratiets spilleregler. Det er gennem forskellige meninger og modsætninger, at politikken formes. Med der findes undtagelser. Det er i spørgsmål, der drejer sig om vores fælles værdigrundlag, og hvor ingen uenighed kan og må råde i et demokratisk samfund. Hertil hører kampen mod racisme, antisemitisme og intolerance mod minorietetsgrupper. Antidemokratiske og ekstreme kræfter, der sætter spørgsmålstegn ved det åbne samfund og menneskers ligeværd, må der sættes alt ind for at bekæmpe. Denne kamp må vi føre i fællesskab. Vi partiledere repræsenterer forskellige meninger og forskellige værdier, som tilsammen samler en absolut majoritet af det svenske folk. I dette spørgsmål står vi sammen. Alle mennesker er lige meget værd uanset hudfarve, sprog, køn, religion, etniske tilhørsforhold eller seksuel orientering. Dette er grundlaget for de humanistiske og demokratiske principper, som hele vores samfund er bygget op omkring. Til syvende og sidst har vi alle et moralsk ansvar for at stå sammen om disse værdier, når som helst og hvor som helst de trues – at bekæmpe overgreb, værne om respekten for individet og at bidrage til gensidig forståelse mellem mennesker. I morgen er det den 30. November – en dato som er blevet en af den svenske racismes uofficielle kampdage. Derfor siger vi i dag: Vi vil aldrig vige for intolerancen! Göran Persson (statsminister, S,) Bo Lundgren (partileder, M,) Lars Leijonborg (partileder Fp), Alf Svensson (partileder, Kd), Lennart Daléus (partileder, C), Gudrun Schyman (Partileder, V), Lotta Hedström (talsmand, Mp) Kurdo Baksi (chefsredatør for Svartvitt med Expo) Manifestet ”Vi viger ikke”, som blev trykt den 29. November 2000, er nok den af Stieg Larssons tekster, som han selv var mest stolt af. Allerede da jeg første gang læste den på Hotel Amarantens bar, var det tydeligt at se i min vens ansigt. Selv om han ikke selv bliver nævnt, er det ham, der har skrevet teksten i sin helhed. Det eneste, jeg gjorde, var ar bearbejde visse personer med nær tilknytning til partilederne. Citat slut.


Næste kapitel: Forside