En forfatning

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

En forfatning er den helt grundlæggende lov i et land, som definerer, hvem, hvad og hvordan landet er og bør være. Med andre ord: Hvilket landområde er omfattet af den pågældende forfatning, hvilken styreform har staten, og hvilke grundlæggende regler gælder der inden for staten.

Man kan sagtens have en forfatning uden at være et demokrati - eksempelvis en forfatning, der siger, at landet er et enevældigt monarki, eller at præsidenten bestemmer suverænt. Men det er meget få demokratier, der ikke har en forfatning. Storbritannien er et eksempel på et demokrati, som ikke har en forfatning. Til gengæld har de en doktrin om Parlamentets suverænitet.

Typisk fremgår det af forfatningen i et demokrati, at magten ligger hos folket. En af de tydeligste demokratiske forfatninger er den svenske, der indleder med ordene: "Al offentlig magt i Sverige udgår fra folket."

Alle love i et land skal leve op til forfatningen, og forfatningen opstiller reglerne for, hvordan nye love vedtages.

Forfatningen indeholder desuden reglerne for, hvordan forfatningen i sig selv kan ændres. Fordi forfatningen er afgørende for alle andre love, gælder der normalt helt særlige regler for at ændre netop den. I Danmark kræver en forfatningsændring eksempelvis, at når parlamentet har vedtaget forfatningsændringen, skal der holdes parlamentsvalg, og så skal det nye parlament også vedtage forfatningsændringen. Når den er blevet vedtaget anden gang, skal den nye forfatning sendes til folkeafstemning, og ikke blot skal der være flertal for den, der skal også være minimum 40 % af samtlige vælgere, som stemmer for den.


Næste kapitel: Et folkevalgt parlament