En fri presse

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Pressen bliver ofte omtalt som "den fjerde statsmagt". Betegnelsen kan være både positivt og negativt ment.

I den positive betydning skyldes det, at en fri presse er forudsætningen for, at nogen holder øje med de tre egentlige statsmagter: parlamentet, regeringen og domstolene. En fri og kritisk presse er forudsætningen for, at eventuelt magtmisbrug bliver kendt i offentligheden. Derfor er den som et "fjerde hjul" nødvendig for, at de tre andre tjener folket.

I den negative betydning skyldes prædikatet, at pressen af og til kommer til at spille en utilsigtet stor politisk rolle i enkeltsager, og at ikke alt, hvad pressen foretager sig, er lige gavnligt for demokratiet eller individets retssikkerhed. Fra tid til anden har pressen sin egen, skjulte politiske dagsorden.

En åben politisk dagsorden er en del af den offentlige debat, og de fleste store europæiske og amerikanske dagblade blev i sin tid oprettet som talerør for en bestemt politisk overbevisning. Men hvis fakta fordrejes eller udelades, uden at sigtet er klart, skader det den offentlige debat og demokratiet.

Samtidig har dele af pressen fra tid til anden mere karakter af en offentlig gabestok end af nyhedsformidling. Det vil sige, at folk risikerer at blive hængt offentligt ud som skyldige i lovovertrædelser, inden domstolene har talt. Dette krænker retssikkerheden og bryder med princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.


Næste kapitel: Fri debat