Erhvervslivet

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

En forudsætning for demokratiet er en veluddannet befolkning, men det er også en forudsætning, at der er eksperter og folk med ledelseserfaring, der engagerer sig i politik og i det frivillige, demokratiske arbejde. Det er dog typisk netop eksperterne og de dygtige ledere, der har de længste arbejdsdage og mest overarbejde. Arbejdslivet lægger altså beslag på en uforholdsmæssig stor del af den viden og de intellektuelle ressourcer, som findes i de moderne, demokratiske samfund.

Erhvervslivets demokratiske interesse i de eksisterende demokratier

Eller sagt på en anden måde: De mennesker, som har de bedste forudsætninger for at bidrage til den demokratiske proces, er også dem, der har mindst tid til rådighed til at gøre det. De bedste hoveder tilbringer den overvejende del af deres vågne tid på arbejdspladsen.

En stor del af disse arbejdspladser er i det private erhvervsliv. Samtidig er forudsætningen for at erhvervslivet trives, at samfundet er åbent, og at information, varer og mennesker kan bevæge sig frit. Kort sagt: Forudsætningen for et sundt erhvervsliv er, at samfundet er et demokrati.

Erhvervslivet har derfor en langsigtet interesse i, at deres travleste medarbejdere engagerer sig i samfundet, i politik og i den demokratiske proces. Det er der dog ikke tradition for, at virksomhederne støtter deres medarbejdere i. Men det burde der måske være? Måske var det ikke for meget at forlange, at erhvervslivet bidrog til demokratiseringen både lokalt og globalt?

Corporate Social Responsibility

Dette er en del virksomheder, især store virksomheder, faktisk gået i gang med. Gennem det, der kaldes Corporate Social Responsibility (CSR), forpligter virksomhederne sig til kun at drive forretning således, så de samtidig beskytter medarbejderne, det lokalsamfund, de driver virksomhed i, og miljøet. Dermed også sagt: Virksomhederne er nødt til at overholde menneskerettighederne, og de er nødt til at bakke op om demokratiet.

I praksis kan CSR tage mange former, og nogle virksomheder involverer sig direkte i demokratisering. Det kan eksempelvis være europæiske fabrikker, som bygger skoler og sikrer uddannelse i de udviklingslande, hvor de køber deres råvarer. Det kan også være, at virksomhederne kun køber råvarer i lande, der er demokratiske.

Demokrati på selve arbejdspladsen

I Skandinavien er der en lang humanistisk og demokratisk tradition, og det afspejler sig i virksomhederne. Dels er der i langt de fleste virksomheder stor social jævnbyrdighed og en meget uformel og fri omgangstone mellem ansatte, ledere og virksomhedernes ejere. Medarbejderne har stort ansvar og indflydelse på deres eget arbejde, og ledelsen lytter gerne til medarbejdernes idéer og input. Dels er der et godt samarbejde mellem virksomheder og fagforeninger. Det betyder ikke, at der ikke er konflikter mellem virksomheder og fagforeninger i Skandinavien, men der er en gensidig respekt og accept af hinanden. Dette er blandt andet med til at gøre de skandinaviske lande til nogle af verdens mest velfungerende og rigeste.

Især i Danmark hænger dette formentlig sammen med den lange tradition for andelsforeninger, hvor man ejede andelsvirksomhederne i fællesskab.

Erhvervslivets demokratiske interesser, hvor der ikke er demokrati

Det er muligvis nemt at drive virksomhed i korrupte diktaturstater, når man først er inde i varmen, for man kan "bare" betale sig til politiske tjenester og forskellige fordele. Til gengæld er det så godt som umuligt at starte en virksomhed uden at betjene sig af bestikkelse. Lykkes det endelig at opbygge en virksomhed af en vis størrelse, har man ikke fri adgang til den information og de udviklingsmuligheder, som ens konkurrenter i udlandet har. I det hele taget kommer man til at producere gammeldags kopivarer, som ikke kan eksporteres - bortset fra til andre underudviklede økonomier, der heller ikke er i stand til at sælge deres varer til eksport.

Kina er som den væsentligste undtagelse storeksportør. Men det er varer, der er opfundet i Vesten.

Der er en grund til, at Vesten og især USA går forrest i den teknologiske udvikling. For det er dér, der er fuld adgang til forskning og information, og derfor er det dér, de nye idéer og designs kan udvikles frit.

Som virksomhedsejer eller -leder har du flere interesser i demokratiet: Du slipper for udgifter til bestikkelse, du sparer tid og energi, fordi retsvæsenet fungerer, du skal ikke betale beskyttelsespenge til mafiabander, det offentlige bureaukrati er minimalt, du har mulighed for at udvikle din virksomhed, så den kan vokse, og hvis du gerne vil ansætte dygtige folk, skal du ikke spørge nogen om lov. Du kan frit rejse ud i verden og hente inspiration, og du kan hente medarbejdere til virksomheden fra udlandet. Og så er det bare sjovere at drive virksomhed, når man frit kan finde på nye ting. Især når man selv høste frugten af sit arbejde. - Tænk over det. Hvad havde Bill Gates eller Steve Jobs fået lov at opfinde i dit land? Og hvad havde de fået ud af det?


Næste kapitel: Andelsforeninger