Erhvervslivet og globaliseringen

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Verden er i dag ét stort marked, og multinationale virksomheder kan flytte penge og ressourcer derhen, hvor det passer dem, og unddrage sig fx skattebetaling i deres hjemland.

Eller sagt på en anden måde: Spekulationen er global og har ingen grænser, demokratiet er en statsform, der er knyttet til landegrænserne. Hvis globaliseringen svækker statsformen, svækker den også demokratiet. Blandt andet fordi nationalstaten og dermed demokratiet så ikke har den samme suverænitet over sin egen økonomi og sit eget samfund som tidligere.

Desuden er graden af demokratisering generelt omvendt proportional med enhedens størrelse. Jo mindre en politisk enhed er, desto mere demokratisk har den mulighed for at være. Jo større en politisk enhed er, desto vanskeligere er det at forblive demokratisk. I en globaliseret økonomi er demokratiet altså stillet over for nogle umådeligt store udfordringer. Selv, hvis man forestillede sig en slags global regering, ville det være en gigantisk udfordring.

Demokrati og marked

Demokratiet og markedet er afhængige af hinanden. Også globalt. Dette er en væsentlig pointe at holde sig for øje, ikke mindst for erhvervslivet. Mange virksomheder forsøger at få mest ud af de globale muligheder ved at se gennem fingre med løn- og arbejdsvilkår og en række demokratiske principper, når de arbejder uden for deres eget lands grænser. Det giver fin virksomhedsøkonomi her og nu, men er på langt sigt med til at gøre den globale økonomi usikker. Investeringer, som underbygger demokrati, skaber stabile samfund, investeringer, som ikke underbygger demokrati, skaber ustabile samfund. Ustabile samfund er risikable at investere i, og derved bliver de en dårlig forretning.

Hvis erhvervslivet ikke lever op til de demokratiske principper, er der desuden en risiko for, at globaliseringen reelt er en nykolonialisme, hvor virksomheder kommer til at spille nogenlunde samme rolle, som tidligere tiders kolonimagter gjorde.

Et par cases

Specielt i forhold til Kina har visse europæiske og amerikanske virksomheder været hurtige til at sælge ud af principperne. Eksempelvis har Google tidligere sørget for, at man ikke kunne søge på ord som ”demokrati” og ”ytringsfrihed” i Kina. Hvis Google ikke indvilgede i det kinesiske styres krav, ville et andet firma få den lukrative tilladelse til at være søgemaskine i Kina. I begyndelsen af 2010 medførte det dog, at Google ønskede at trække sig helt ud af Kina.

Kineserne er til gengæld i gang med at investere i Afrika uden smålig skelen til menneskerettigheder eller demokrati - på præcis samme måde, som Vesten gjorde, da den europæiske og amerikanske velstand skulle bygges op. I dag går europæiske og amerikanske investeringer i Afrika for det meste hånd i hånd med planer for udvikling og demokratisering. Kinas interesser er udelukkende økonomiske og handler om adgang til råstoffer og mulighed for afsætning af kinesiske produkter. Det interessante ved det er, at mange afrikanere er gladere for de kinesiske investeringer end de europæiske og amerikanske, fordi de opfatter Vestens snak om demokratisering og menneskerettigheder som det rene hykleri. Kinesernes investeringer, derimod, er ikke andet end det, de giver sig ud for at være.

Et virkeligt skræmmeeksempel på virksomheder, der tilsidesætter demokrati og menneskerettigheder, er de europæiske elektronik- og telefonfirmaer, som har solgt overvågningsteknologi til det iranske præstestyre.

Nationalstaterne og globaliseringen

Samtidig er der også områder, hvor demokratiske nationer bekymrer sig mere om deres egen nationalstats økonomiske og politiske særinteresser end om demokrati. Eksempelvis netop i forbindelse med handels- og sikkerhedsaftaler med Kina.

Globaliseringens muligheder og farer

Det er dog ikke den rene elendighed. Globaliseringen er også en enestående chance for demokratiet og humanismen, fordi information kan sprede sig over hele kloden. Men det kan kortsigtede politiske og økonomiske interesser også. Hvis globaliseringen ikke følges op af national og international lovgivning, som pålægger virksomheder og finansielle aktører at overholde visse spilleregler, vil markedet overtage globaliseringen. Medmindre alverdens virksomhedsledere selv indser det væsentlige i at have en stabil verden at operere i og tænker langsigtet. Historien tyder dog ikke på, at virksomhedsledere generelt når til den konklusion af sig selv.

Samtidig er det nødvendigt, at de politiske og økonomiske aftaler, som demokratiske nationer indgår med andre lande, lever op til demokratiets værdier. Ellers er demokratierne selv med til at nedbryde demokratiet.


Næste kapitel: Trafficking - menneskehandel