Et folkevalgt parlament

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Ifølge juristen og filosoffen Montesquieu, som levede i 1700-tallet, er der nødt til at være en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt i et land, og hvis det ikke skal udvikle sig til diktatur, skal de tre magter være uafhængige af hinanden. De tre magter skal både være adskilt, hvad angår selve funktionerne, og hvad angår de personer, der udfører hvervene de tre steder. Ingen person må være med til at udøve mere end én af de tre magter.

I modsætning til, hvad de fleste tror, var Montesquieu ikke demokrat, og han skrev ikke om demokratiet. Han gik ind for oplyst enevælde, og det var i den sammenhæng, han skrev om adskillelsen af de tre magter. At den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilte, er altså ikke i sig selv ensbetydende med demokrati, men det er en forudsætning.

For at være et demokrati skal den lovgivende magt være et folkevalgt parlament, og alle myndige borgere skal både have valgret og være valgbare til parlamentet.

Visse steder har parlamentet ét kammer, andre steder to. Således har man i Danmark Folketinget og i Sverige Riksdagen, mens man i England har Overhuset og Underhuset, og i USA består Kongressen af Repræsentanternes Hus og Senatet.


Næste kapitel: En regering med et parlamentarisk flertal bag sig