Folkeoplysningen

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Folkeoplysning er fantastisk af flere årsager. En af dem er, at man selv kan gå i gang. Enhver, der ved noget, kan invitere venner og bekendte til at komme og høre om det. Det eneste det kræver, er forsamlingsfrihed og et sted at være. Eller at man kan arrangere at mødes i hemmelighed.

De franske kultursaloner

Den første form for folkeoplysning var nu ikke så folkelig, for - som det er beskrevet under Dannelse - foregik den i de højere kredse af det franske borgerskab op til Den Franske Revolution. Her mødtes man i private hjem til foredrag og debat om vigtige, politiske, videnskabelige og kulturelle emner. Man kaldte det "at holde salon". Siden spredte idéen sig til de øvrige europæiske lande, hvor disse kultursaloner blev meget populære i 1800-tallet.

I kultursalonerne mødtes folk fra det velstillede borgerskab med videnskabsfolk, tænkere og kunstnere af alle slags, og det interessante er, at det foregik under Enevælden. Salonerne var om ikke direkte ulovlige, så nok lige på kanten af, hvad kongerne brød sig om. Det er desuden interessant, at det typisk var kvinderne, der arrangerede salonerne, og at både mænd og kvinder deltog på lige fod.

Folkeoplysningen i 1900-tallet

Efter demokratiets indførelse i Europa - og især fra slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet - gik arbejderbevægelserne og bondeorganisationerne aktivt ind i at skabe uddannelsestilbud til arbejderne og bønderne. Der blev oprettet oplysningsforbund og studiemuligheder for folk, der arbejdede om dagen og kun kunne studere om aftenen. Disse aftenskoler åbnede en helt ny verden af viden for en masse mennesker, som måske kun havde gået i skole i 7 år, og som kun havde lært at læse, skrive og regne.

Aftenskolerne tilbød og tilbyder stadig kurser i alt lige fra sprog, litteratur og historie til håndværk og økonomi, politik og naturvidenskab. Man kan næppe overvurdere den betydning, aftenskolerne har og har haft for de demokratiske samfund. Dels er de naturligvis med til at sprede en masse viden, men der er en anden ting, som er lige så væsentlig: Når man deltager i aftenskolernes kurser, møder man en masse nye mennesker. Der bliver skabt nye bekendtskaber og forbindelser på tværs af familiestruktur og arbejdspladser. Man møder hinanden som medborgere omkring noget, man synes er spændende, og det styrker den indbyrdes loyalitet og tillid i samfundet. En gensidig tillid, som demokratiet er afhængigt af.

Folkeoplysningen i fremtiden

Den afhænger af dig. Så enkelt er det. Både i de eksisterende demokratier og alle andre steder, har vi muligheden for at mødes om viden, litteratur og politik for at diskutere og blive klogere. I de demokratiske samfund kan vi gøre det frit, i de ikke-demokratiske samfund kan det være med livet som indsats. Men blandt venner, man er fortrolig med, er det et sted at begynde.


Næste kapitel: Internationalt samarbejde