Forfatningsdomstol, Forvaltningsdomstol, Ombudsmand

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Alle love i et land skal leve op til landets forfatning. Men i sjældne tilfælde vedtager parlamentet love, hvor der opstår tvivl, om de lever op til forfatningen. Nogle lande har en specifik Forfatningsdomstol til at afgøre den slags sager, i andre lande ligger disse spørgsmål under Højesteret.

Alle offentlige myndigheder og forvaltningen skal overholde landets love. Men det hænder, at de bryder lovene. Eller der opstår tvivl, om de bryder lovene. I så fald er det domstolene, der må vurdere, i hvilket omfang reglerne er blevet brudt.

Desuden kan den offentlige forvaltning kontrolleres af en Ombudsmand på vegne af parlamentet.

Forskellige traditioner

I Danmark har domstolene myndighed til at kontrollere gyldigheden af forvaltningens afgørelser; Højesteret har desuden myndighed til at kontrollere gyldigheden af lovgivningen. Domstolssystemet gyldighedskontrollerer i stort mål sager, der rejses af borgere eller virksomheder i forbindelse med sagsafgørelser truffet af forvaltningen. Højesteret kontrollerer kun sjældent gyldigheden af lovgivningen, men har dog gjort det i nogle tilfælde.

Den danske højesteret er sammenliget med andre højesteretter ganske passiv. For eksempel er den norske mere aktiv; i Sverige har de det såkaldte Konstitutionsutskottet, der er meget aktivt. I Tyskland eksisterer en egentlig Forfatningsdomstol, og i USA fungerer den føderale Højesteret på samme måde som sådan. Både den tyske og den amerikanske har således en betydelig indflydelse på lovgivningen og lovgivningsprocessen, som man ikke ser i nogle af de nordiske lande. Det engelske Overhus har indflydelse på samme måde som den amerikanske Højesteret, men den udspringer af en anden tradition for forfatningskontrol.

Ombudsmanden

Ombudsmandsinstitutionen blev opfundet i Sverige og blev ret hurtigt kopieret i Danmark. Ombudsmanden er en person, men det er også en institution - det er lidt forvirrende. Ombudsmanden udpeges af parlamentet men er uafhængig af dette.

I Danmark kan borgerne rette henvendelse til Ombudsmanden. Borgerne kan dog kun henstille til ombudsmanden, at han tager en sag op, for han bestemmer suverænt, hvilke sager han ønsker at tage op. Desuden har Ombudsmanden kun myndighed til at udstikke henvisninger eller komme med irettesættelser. Han gyldighedskontrollerer derfor ikke, dvs. han kan ikke dømme en afgørelse for ikke-gyldig, og derved tilsidesætte en forvaltningsafgørelse. Han kan heller ikke dømme en lov for forfatningsstridig og derved tilsidesætte parlamentets beslutning.


Næste kapitel: En fri presse