Forholdet mellem de tre uafhængige statsmagter

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Hvad betyder det så, at de tre statsmagter er uafhængige, og hvordan sikres det i praksis?

Det er der ikke nogen entydig løsning på, og derfor varierer det fra land til land.

Regeringen og parlamentet

I Danmark er den lovgivende og den udøvende magt tæt knyttet til hinanden. Ikke blot udvælges ministrene hovedsageligt blandt parlamentets medlemmer, landets forfatning er også upræcis. Dette giver den danske regering større indflydelse end normalt. Da landet imidlertid ofte har mindretalsregeringer, betyder det, at parlamentet alligevel har mulighed for at kontrollere regeringen.

I Norge kan man slet ikke være parlamentsmedlem og minister på samme tid. Hvis et parlamentsmedlem udpeges til minister, må en anden tage sædet i parlamentet.

I USA vælger præsidenten selv sine ministre, og de findes sjældent blandt Kongressens medlemmer. Kongressens ene kammer, Senatet, skal til gengæld godkende ministrene.

Domstolene

Hvad angår domstolenes uafhængighed af parlament og regering, er der også stor forskel på de enkelte landes traditioner. I mange lande er der tradition for, at dommerne udpeges blandt advokater og universitetsjurister.

I Danmark kan regeringen ikke udpege og afsætte dommere. Et uafhængigt råd, Dommerudnævnelsesrådet, indstiller nye dommere til justitsministeren, og dronningen foretager den formelle udnævnelse. Det er hovedsageligt embedsmænd fra justitsministeriet, der bliver udpeget til dommere.

I Sverige er det et uafhængigt Dommernævn, der stiller forslag til regeringen om, hvem der skal være dommer. Det er typisk jurister, der har arbejdet inden for domstolsvæsenet, som udnævnes til dommere.

I USA nominerer præsidenten dommerne, men de skal godkendes af et flertal i Senatet. Ofte er det præsidentens partifæller i Senatet eller Repræsentanternes Hus, der foreslår de jurister, der bør nomineres.

Magtbalancen

De tre statsmagter overvåger hinanden, men mulighederne kan variere fra land til land. Typisk vil domstolene eller en særlig forfatningsdomstol holde øje med, at parlamentet ikke vedtager love, som er i strid med forfatningen.

Parlamentet kan støtte domstolene gennem lovgivningen og med økonomiske bevillinger, og det kan stille spørgsmål til ministrene og på den måde holde øje med regeringens arbejde.

I lande, hvor valgperiodernes længde ikke er fastlagt på forhånd, og hvor der er tale om en mindretalsregering, kan parlamentet vælte regeringen ved mistillidsvotum. Det ved regeringen. Til gengæld har regeringen mulighed for at udskrive valg og dermed få nybesat parlamentet, hvis man er kørt politisk fast. Det ved parlamentet. På den måde kan der være en magtbalance mellem parlament og regering.


Næste kapitel: Forfatningsdomstol, Forvaltningsdomstol, Ombudsmand