Forskellige virkeligheder

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Den fysiske opdeling af samfundet er ét problem, den kulturelle opsplitning er et andet.

Det historiske fællesskab

De demokratiske nationalstater er stort set alle kendetegnet ved, at befolkningen har en nogenlunde fælles identitet i forhold til nationen. Der findes stater, hvor to eller flere etniske eller religiøse grupper aldrig har fået skabt en rigtig fælles identitet - Belgien, Israel og Libanon er tre eksempler - men de fleste demokratier er netop kendetegnet ved, at befolkningen oplever nationalstaten som et fælles projekt. Der er en indbygget forventning om en fælles loyalitet over for nationen, også selvom man er fundamentalt uenige om, hvilken politik der er bedst.

Moderne, splittede samfund

Globaliseringen skaber samfund, hvor etniske, kulturelle og religiøse mindretal lever side om side men med begrænset kontakt både til hinanden og til det øvrige samfund. Tidligere tiders fælles loyalitet i forhold til nationen og det øvrige fællesskab kan altså ikke længere tages for givet.

Moderne teknologi medfører stadig større specialisering inden for uddannelse og arbejdsliv. Dertil kommer, at vi alle har individuelle præferencer i forhold til, hvilke medier vi vælger at få vores nyheder og oplevelser fra. Tilsammen gør det, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at opretholde fælles referencerammer, og dermed er der også risiko for, at vi ikke længere føler loyalitet over for hinanden inden for det samme samfund, eller oplever at vi har et fælles ansvar for det samfund, vi deler.

Den øgede adgang til informationer er naturligvis et fremskridt, men i det omfang vi kun udsætter os selv for de inputs, vi i forvejen ved, at vi er interesserede i, underminerer vi muligheden for fælles samtale, visioner og debat.


Næste kapitel: Manglen på dannelse