Fremtiden

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Vi står som menneskehed over for en række radikale forandringer i præmisserne for vores liv på Jorden.

Truslerne mod os

Alene befolkningstilvæksten i verdens fattigste lande kommer til at ændre den globale sikkerhedsbalance fundamentalt. Specielt, fordi der typisk er tale om samfund, hvor uddannelsen er dårlig, og hvor religionen spiller en betydelig rolle.

Når klimaet ændrer sig, vil det ændre på vores fysiske livsbetingelser overalt. Blandt klodens syv milliarder mennesker vil millioner blive drevet på flugt på grund af tørke, oversvømmelse og sult, og hvis vi ikke forbereder os globalt, vil det føre til krige og etniske udrensninger mange steder.

Udviklingen inden for nanoteknologi, bioteknologi og overvågningsteknologi samt våbenindustrien vil inden for ganske få år give totalitære regimer magtmuligheder, som aldrig tidligere har eksisteret. Samtidig vil en ureguleret global kapitalisme koncentrere verdens ressourcer på meget få hænder.

Hvis vi gerne vil have, at vores børn, børnebørn og de, der kommer efter, skal opleve bare en brøkdel af de friheder og den tryghed og velstand, som er opnået i Vesten, og som resten af verden stræber efter, så er humanismen og demokratiet den eneste hidtil kendte farbare vej.

Hvis det skal gennemføres globalt, er vi formentlig nødt til at skynde os. Det er ikke noget, der vil ske af sig selv, og hvis vi ønsker det, er vi virkelig nødt til at ville det og arbejde målrettet for det. Globalt.

Vores muligheder

På plussiden er, at verden har flere demokratier i dag end nogensinde før. Vi har også muligheder for samtale på kryds og tværs af kloden i et omfang, som ingen tidligere generationer har haft. Dermed er der mulighed for et globalt fællesskab på nogle helt nye præmisser. Desuden har vi global handel og investeringer, som gør os afhængige af hinanden, fælles miljøaftaler og fælles domstole, samt fagforeninger og andre ikke-statslige organisationer, der arbejder på tværs af grænserne. Vi er kort og godt i gang med at opbygge et internationalt samfund.

At se sig selv udefra og erkende sine fejl

En forudsætning for, at vi kan få dette internationale samfund til at fungere, er, at vi lærer at se vores egen kultur og vores fejltagelser med andres øjne. Det gælder os alle sammen.

Her kan vi alle lære noget af tyskerne og amerikanerne.

Det var en udbredt opfattelse i efterkrigsårene, at tyskerne ikke kunne være demokrater. Det viste sig at være en fejlvurdering. Men ikke nok med dét: Efter krigen blev tyskerne tvunget til at gøre op med deres fortid og deres forbrydelser. Tyskerne stillede sig selv til regnskab for nationens forbrydelser. I historiebøger, debat, litteratur, kunst og senest også i mainstream-film har tyskerne gradvist set sig selv og deres forbrydelser i øjnene. De seneste årtier har den amerikanske mainstream-kultur set en lignende udvikling.

Den øvelse har vi alle til gode; europæere, muslimer, kristne, hinduer, israelere, japanere, koreanere, kinesere, russere, afrikanere, arabere, ja, faktisk hele kloden.

Sandhed og forsoning

En mulig vej fremad ville være en global sandheds- og forsoningskommission baseret på erfaringerne i Sydafrika.

En anden mulighed er en international skolebogskommission, fx under FN, hvor nabostater i fællesskab redigerer indholdet af hinandens historiebøger og andet undervisningsmateriale, så kommende generationer ikke vokser op med nutidens fjendebilleder. Det lyder måske som den oplagte opskrift på den totale diplomatikrise, men hvis globaliseringen skal have en chance for at komme hele kloden til gode, og hvis vi skal garantere hinanden sikkerhed og frihed i et globalt samfund, er der næppe nogen vej uden om.

En fælles historie

Men allervæsentligst er formentlig, at vi skaber en fælles, global mytologi, der kan fortælle den store historie om menneskeheden, friheden og demokratiet, uden at nogen tager patent på den som værende mere deres end nogle andres. Hvis humanismen skal have en ærlig chance, må den tale til os alle sammen, og den må tale lige så meget til vores følelser som til vores forstand, uden at forstanden forsvinder.

Det er bare at gå i gang.


Næste kapitel: Dine erfaringer og forslag