Hinduismen og demokratiet

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Der er omkring 1 milliard hinduer i verden, de fleste i Indien.

Kastesystemet

Demokratiet bygger på individet, den individuelle frihed og alle individers krav på lighed og anerkendelse. Her har hinduismen et problem i form af kastesystemet. De tre oprindelige kaster i hinduismen var præsterne, krigerne og bønderne, og ud over dem fandtes der alle dem, der stod uden for systemet; de urørlige, bedre kendt som de kasteløse. Reelt var de slaver for de andre.

Kastesystemet definerer folk som ulige fra fødslen og hele livet igennem, og der er intet, individet kan gøre for at bryde ud af sin kaste i dette liv. Gennem at affinde sig med sit lod kan man håbe på et bedre liv næste gang, og desuden er det ens egne gerninger i det forrige liv, der afgør, hvilken kaste man lever i nu. Hinduisme og demokrati burde altså om noget være uforenelige med hinanden.

Derfor er det så meget desto mere imponerende, at Indien, som et overvejende hinduistisk land, har forbudt at praktisere kastesystemet. Forbuddet bliver ganske vist ikke respekteret af en stor del af befolkningen, og millioner af mennesker lever fortsat som ”urørlige”. Men processen er i gang, og der er tale om 1 milliard mennesker, som skal gøre op med over 3.000 års tradition og overbevisning.

Skæbnetroen

Ud over kastesystemet er der en stærk skæbnetro i hinduismen. Skæbnetroen hæmmer idéen om, at man kan lave sit liv om til det bedre. Derfor kan man godt lave samfundet om, men der er ikke det store personlige incitament.

Personligt ansvar og frihed

Der er altså nok af udfordringer, men der er ikke noget i hinduismen, som taler direkte imod demokrati og individuel medbestemmelse og ansvar. Tværtimod gjaldt det for krigerkastens medlemmer, som nød stor anseelse, om at stræbe personligt efter at udvikle sig åndeligt og om at forsvare og beskytte samfundet.

Da nutidens hinduisme af gode grunde har været nødt til at tilpasse sig det moderne samfund, og det reelt kun er præstekasten, der i en vis grad er i stand til at leve efter de gamle kasteforskrifter, er det formentlig kun et spørgsmål om vilje og tid, inden hinduisme, demokrati og personlig frihed for alle reelt går gnidningsfrit hånd i hånd. Ikke mindst fordi Indien satser massivt på uddannelse og oplysning, og gerne vil være en aktiv del af det globale samfund.


Næste kapitel: Buddhismen og demokratiet