Hvad demokratiet ikke er

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Mange mennesker tror, at "demokrati er, at vi stemmer om det". At demokrati blot er et spørgsmål om folkeafstemninger, og dem, der har 51 % af stemmerne, har ret og kan bestemme. Selv i lande med en lang demokratisk tradition, er der mennesker, der tror, at dét er demokrati. Formelt set er det naturligvis rigtigt, at dem, der kan skaffe 51 % af stemmerne, sidder med flertallet, og i praksis kan de bestemme, hvad der skal ske, uden at spørge de andre 49 %. Men det er ikke demokrati, det er flertals-tyranni.

Et demokrati beskytter og respekterer sine mindretal. De 49 % har også ret til at leve et ordentligt liv og blive hørt - hver eneste har ret til at leve et ordentligt liv og blive hørt! - og det påhviler flertallet at træffe beslutninger, som sørger for dette. Det er altså ikke demokrati, hvis alle de sorthårede bestemmer, at alle de rødhårede skal betale 20 % mere i skat - eller at flertallet gerne må dyrke sin religion, mens mindretallet ikke må.

Demokrati handler om, at man lytter til hinanden og forsøger at finde løsninger i fællesskab gennem forhandlinger. Også selvom man formelt set kunne trumfe beslutninger igennem, som et eller flere mindretal var stærkt utilfredse med.

Demokrati er i virkeligheden en masse ting på en gang, og democracy-handbook.org er et forsøg på at introducere så mange af dem som muligt.


Næste kapitel: 14 definitioner på demokrati