Intellektuel armod II - filosofi

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Et adelsmærke, som deles af både universiteterne og demokratiet, er kritisk tænkning. En af forudsætningerne for kritisk tænkning er skoling i filosofi og logik.

I Vesten har man siden 1950’erne satset på, at så mange som muligt skulle have en god uddannelse, og at så mange som muligt skulle have mulighed for at komme på universitetet. Dette har sat en fantastisk økonomisk og teknologisk udvikling i gang.

Men man har ikke samtidig satset på den helt elementære skoling i kritisk tænkning. Filosofi og logik bliver betragtet som specialområder for en lille nørdet gruppe, og ikke som fundamentale forudsætninger for enhver borger og forsker.

Det betyder, at vi er lette at narre med løgne og argumenter, der ikke hænger sammen. Dette problem bliver større i takt med, at der kommer flere medier, hvor alle har adgang til at udtrykke sig. Dengang det kostede mange penge at nå ud til et stort publikum, og bøger og aviser ikke blev udgivet, uden at en redaktør havde vurderet kvaliteten, da var der en vis garanti for lødigheden af indholdet i medierne.

Hvis alle skal have adgang til at udtrykke sig frit, og hvis alle disse udtryk ikke skal underminere demokratiet og den saglige debat med sludder og vrøvl, så er det nødvendigt, at vi alle lærer at gennemskue falske eller usammenhængende argumenter.

De manglende færdigheder i kritisk tænkning, er især en trussel mod demokratiet, hvis der samtidig bliver pisket en stemning op, hvor politik kommer til at handle mere om følelser end om fakta. De fleste folkedrab og totalitære politiske og religiøse bevægelser kunne formentlig have været stoppet, hvis vi alle var bedre til at tænke kritisk og gå diverse påstande efter for at se, om de reelt hænger logisk sammen. Det gør de nemlig sjældent.


Næste kapitel: Intellektuel armod III - nytænkning