Intellektuel armod IV - desillusion

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

I kølvandet på de mange fejlslagne ideologier i 1900-tallet, bredte der sig en vis politisk og filosofisk desillusion blandt de intellektuelle i Europa og USA. Specielt nazismens og kommunismens massemord skræmte.

Der opstod derfor en udbredt nihilisme; den overbevisning, at der ikke findes nogen værdier, mål eller muligheder for fremskridt, og at tilværelsen er meningsløs.

Det er sundt med tvivl, og det er absolut en fordel ikke at kaste sig ud i ideologiske projekter, der tilsidesætter demokratiet og det enkelte menneske. Men det er også farligt for demokratiet, når der breder sig en overbevisning om, at det hele kan være hip som hap. Specielt, hvis det går hen og bliver til decideret ligegyldighed.

De seneste årtier er det de færreste filosoffer, der har blandet sig i den politiske tænkning. Bortset fra en lille gruppe filosoffer, der beskæftiger sig med normativ etik - altså hvordan verden bør være - på et meget teoretisk plan, er den normative filosofi gledet i baggrunden. I stedet har filosofien lukket sig om sig selv og beskæftiger sig næsten udelukkende med vores evne til at erkende.

Mening i tilværelsen

Søger man som menneske en mening med tilværelsen, eller søger man bud på, hvordan det gode samfund ser ud, er der altså ikke meget hjælp at hente fra filosofferne i øjeblikket. Den verdslige filosofi har overladt moralen til teologerne, og det kan muligvis forklare den store søgning, ikke blot til religion, men også til overtro, newage og humbug af forskellig karakter. Også i Vesten.

Alt i alt er det med til at udfordre demokratiet, fordi svarene på, hvad der er rigtigt og forkert, bliver flyttet væk fra den oplyste debat og filosofien, og ind i en religiøs og pseudoreligiøs sammenhæng baseret på subjektive følelser og ustrukturerede spekulationer.


Næste kapitel: Konspirationsteorier