Intellektuel armod I - universiteter og politik

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Universiteterne og deres frie forskning er en af forudsætningerne for demokratiet. På universiteterne stiller man spørgsmål til tingene, og der opstår en masse nye og udfordrende tanker. Blandt andet tanker om, hvordan tingene kan gøres anderledes, og hvordan man kan løse problemer på nye måder.

Politisk eller religiøs indblanding i universiteternes arbejde, der forhindrer den frie forskning, svækker en af demokratiets forudsætninger. Det samme gør mangel på penge til at forske for.

Andre udfordringer

En forudsætning for samspillet mellem universiteter og demokrati er, at forskningen bliver formidlet, så den almene borger kan forstå, hvad der sker af nyt. Ofte kniber det med denne formidling. Det skyldes ikke mindst, at der er meget stor forskel på at være en dygtig forsker og en god formidler. Samtidig er der på det europæiske kontinent tradition for, at formidling ikke har spillet en særligt stor rolle i forskernes uddannelse eller prestige. Universitetsmiljøet har altid været elitært, og folkelighed bliver ofte blandt forskere ligestillet med pop og manglende seriøsitet.

Det kan ikke udelukkes, at forskernes traditionelle forbehold mod at gøre deres arbejde populært tilgængeligt er en af årsagerne til, at visse politikere ikke forstår, at det ikke er universiteternes rolle at udvikle salgbar teknologi, men at skabe ny viden. Når politikerne ikke forstår, hvad forskellen er på forskning og udvikling, så har både politikerne og universiteterne svigtet en del af deres rolle i det demokratiske samfund.

Et universitetsmiljø uden frihed og uden tilstrækkelige ressourcer, samt et universitetsmiljø, som svigter sin folkelige forpligtelse, gavner ikke demokratiet. For at spille sammen med demokratiet er det vigtigt, at universiteterne eller forskerne som enkeltpersoner deltager i samfundsdebatten, at de gør ny viden tilgængelig for den brede befolkning og vækker interesse på tværs af faggrænserne, at de udklækker nye tanker og visioner; og at de stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende orden og drøfter nye muligheder for samfundets udvikling.

Universiteter, hvor forskningen er dikteret af politiske, religiøse eller kommercielle interesser, kan ikke udvikle nye tanker. Uden nye tanker bliver folk dummere, og samfund kan ikke forholde sig til nye problemer. Samfundet bliver både intellektuelt og økonomisk fattigere, og kulturen går i stå.


Næste kapitel: Intellektuel armod II - filosofi