Korporatisme

From democracy-handbook.org
Revision as of 15:16, 21 February 2010 by 217.157.116.33 (Talk)

Jump to: navigation, search

Korporatisme kommer af det latinske ord corpus, som betyder krop. Det refererer til, at kroppen fungerer ved, at en masse organer arbejder sammen. Korporatisme handler netop om, at flere "organer" arbejder sammen: Virksomheder, fagforeninger, stat, kommuner, banker, offentlige institutioner og andre store, nå ja, organisationer.

I negativ betydning er betegnelse korporatisme blevet forbundet med de kommunistiske, fascistiske og nazistiske styrer, hvor diverse organisationer var indordnet eller tvunget til at "samarbejde" med staten. I de vestlige lande har nogle forskere talt om en frivillig korporatisme, hvor samarbejdet mere har præg af gensidighed melem statsmagten, erhvervslivets organisationer og finanssektoren. Der er ikke mindst tradition for korporatisme i visse asiatiske lande som Japan og Syd-Korea, men der ses lignede tendenser i Frankrig og Tyskland, ikke mindst før afslutningen af Anden Verdenskrig. Som et klassisk eksempel ses Tysklands aggressive handelspolitik i mellemkrigsårene, hvor tyske industri-interesser forsøgte at standse eller hæmme industrialiseringsprocessen i de østeuropæiske og skandinaviske lande ved gennem det tyske udenrigsministerium at lægge pres på disse lande ved at understrege muligheden af tyske forholdsregler mod disse landes eksport til Tyskland, hvis de tyske krav ikke blev efterkommet.

Krisen i 1930'erne tvang landene til at føre en mere protektionisk sryret handelspolitik i stedet for den klassiske frihandelspolitik. Det fordrede imidlertid et snævert korporatistisk system, hvis det enkelte lands vitale udenrigsøkonomiske og erhvervspolitiske interesser skulle varetages under de ekstremt dårlige produktionsbetingelser skulle udnyttes optimalt.

Danmark havde stor succes med at gennemføre overgangen fra et frit markedssystem til korporatistisk system, men det var ikke uden omkostninger, for det indebar en reduktion af frit varevalg for forbrugerne og en nedbrydelse af de folkevalgets reelle indflydelse på beslutningsprocesserne, ligesom det i dag er tilfældet med et samfund, hvor den teknologiske udvikling indebærer stedse større inddragelse af eksperter i de konkrete beslutninger.

Dtte ændrer natuyrligvis ikke på, at det under alle omstændigheder er en forudsætning for et demokratisk samfund, at der er gensidig anerkendelse og et velfungerende samarbejde mellem de forskellige typer organisationer, selvom de ofte har hver deres interesser. Eksempelvis har fagforeninger og virksomheder isoleret set modsatrettede interesser, men begge typer organisationer har en fælles interesse i, at de samarbejder, og at der ikke udbryder strejke, eller at landets økonomi er ustabil.

Der, hvor truslen mod demokratiet opstår, er når organisationerne i højere grad arbejder for organisationernes og systemets interesser end for de mennesker, som organisationerne repræsenterer. Hvis stat og banker eksempelvis interesserer sig mere for selve banksystemets overlevelse end for borgernes rettigheder, så er korporatismen en trussel mod demokratiet.

Det er netop et af de totalitære ideologiers kendetegn, at de sætter systemet over individet.


Næste kapitel: Teknologi uden etik