Korporatisme

From democracy-handbook.org
Revision as of 06:17, 22 February 2010 by Andersen (Talk | contribs)

Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Korporatisme kommer af det latinske ord corpus, som betyder krop. Det refererer til, at kroppen fungerer ved, at en masse organer arbejder sammen. Korporatisme handler netop om, at flere "organer" arbejder sammen: Virksomheder, fagforeninger, stat, kommuner, banker, offentlige institutioner og andre store, nå ja, organisationer.

I negativ betydning er betegnelse korporatisme blevet forbundet med de kommunistiske, fascistiske og nazistiske styrer, hvor diverse organisationer var indordnet eller tvunget til at "samarbejde" med staten.

I positiv betydning har man i de vestlige lande talt om en frivillig korporatisme, hvor samarbejdet mere har præg af gensidighed mellem statsmagten, erhvervslivets organisationer og finanssektoren.

Det er en forudsætning for et demokratisk samfund, at der er gensidig anerkendelse og et velfungerende samarbejde mellem de forskellige typer organisationer, selvom de ofte har hver deres interesser. Eksempelvis har fagforeninger og virksomheder isoleret set modsatrettede interesser, men begge typer organisationer har en fælles interesse i, at de samarbejder, og at der ikke udbryder strejke, eller at landets økonomi er ustabil. Der er ikke mindst tradition for korporatisme i visse asiatiske lande som Japan og Syd-Korea, men der ses lignede tendenser i Frankrig og Tyskland.

Truslen mod demokratiet

Der, hvor truslen mod demokratiet opstår, er når organisationerne "får deres eget liv", så at sige. Når de i højere grad arbejder for organisationernes og systemets interesser end for de mennesker, som organisationerne repræsenterer. Hvis stat og banker eksempelvis interesserer sig mere for selve banksystemets overlevelse end for borgernes rettigheder, så er korporatismen en trussel mod demokratiet. Det samme gælder, når stater tager mere hensyn til eksempelvis multinationale virksomheders interesser, end borgernes rettigheder.

Det er netop et af de totalitære ideologiers kendetegn, at de sætter systemet over individet.

Samarbejdet mellem de store organisationer har altså en stor risiko for at udvikle sig til den antidemokratiske form korporatisme. En af årsagerne er, at de mennesker, der samarbejder i toppen af organisationerne på mange måder har mere tilfælles med hinanden end med de mennesker, der er "på bunden". I toppen har man de samme uddannelser, de samme lønninger og mange af de samme vaner og personlige interesser. Samarbejdet i toppen er spændende og sjovt, simpelthen. I den proces er det nemt at komme til at brænde mere for fælles løsninger, der gavner samarbejdet i sig selv, end den organisation, man leder, og de mennesker, som organisationen egentlig arbejder for.


Næste kapitel: Teknologi uden etik