Magtens arrogance, nysprog og spin

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Demokratiet bygger på, at der er en løbende dialog mellem folket og de folkevalgte, samt at de folkevalgte udelukkende sidder på magten med mandat fra folket.

Et element i magtens arrogance er fænomenet nysprog. Begrebet blev opfundet af George Orwell i romanen 1984, og nysprog er den form for tale, som udvisker ordenes egentlige betydning. Nysprog gør det muligt at sprede et lag af sproglig kosmetik ud over de politiske budskaber, så ingen opdager, hvad det egentlig er, der bliver sagt. Et eksempel er et ord som ”nulvækst”. Det lyder ret harmløst, men det betyder ”stagnation”, som er noget skidt.

Et andet eksempel er langt simplere, nemlig blot at ignorere fakta og i stedet sige det, man selv ønsker at høre.

Til at hjælpe sig med dette nysprog er det blevet populært blandt politikere at hyre spin-doktorer. I takt med at de problemstillinger, som politikerne skal tage stilling til, bliver mere komplekse og vanskeligere at forklare og forholde sig til, er det kun naturligt, at toppolitikerne får personlige rådgivere og hjælp fra eksperter. Der har altid eksisteret personlige rådgivere, også medierådgivere, og de er ikke i sig selv et problem. Men spin-doktorernes rolle virker ofte uklar, og de udgør et problem, i det øjeblik de reelt påvirker politikken og ikke blot er rådgivere for de folkevalgte.

Endelig udgør spin-doktorerne et problem i forhold til dialogen mellem vælgerne og de folkevalgte: Det hindrer en reel samtale, når den ene part hovedsagligt udtrykker sig med hjælp fra mellemmænd. Specielt, når mellemmændene er ansat til at omformulere det meste til nysprog.

Måske man som vælger burde overveje, om politikere, der benytter sig af spin-doktorer, overhovedet er deres opgave som politikere voksne?


Næste kapitel: DJØFiceringen af politik