Monarki, autonome grupper og parallelsamfund

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Medmindre det ligefrem er befolkningen, der selv vælger sin konge, sådan som det i et vist omfang var tilfældet for nordboerne i Jernalderen, er monarkiet umiddelbart uforeneligt med demokrati. Det samme er de grupper, der sætter sig ud over resten af samfundet og på den baggrund insisterer på at skabe deres egne udemokratiske samfund i samfundet.

Ikke desto mindre er nogle af Europas mest stabile demokratier samtidig monarkier. Såkaldte konstitutionelle monarkier: Kongen eller dronningen er officielt statsoverhoved, men i praksis har de ingen politisk magt.

I flere europæiske lande, USA og Canada findes der også grupper, som isolerer sig fra det store samfund i parallelsamfund. Det kan være religiøse eller anarkistiske grupper, der ønsker at føre deres tro eller ideologi ud i livet. Nogle gange er det forløbet fredeligt, og andre gange har det ført til voldelige sammenstød med retsstaten.

Fælles for monarkiet og de alternative parallelsamfund er, at demokratiet er nødt til at opstille nogle ret stramme regler for, hvad de kan tillade sig. Men det er også et demokratisk sundhedstegn, når demokratiet formår at rumme dem. For det betyder, at det er et stærkt demokrati, der er i stand til at håndtere sin antidemokratiske modsætning.


Næste kapitel: Dovenskab