Opsummering af demokratiets udvikling første gang

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

I de første kapitler om individets og demokratiets opståen kunne man muligvis få det indtryk, at oldtidens vej mod individuel frihed og demokrati nærmest var som en trappe, hvor menneskene trin for trin bevægede sig støt og roligt mod større autonomi og mere medbestemmelse, og bagefter var der en anden trappe, hvor det gik jævnt ned ad bakke.

Men så enkelt var det ikke. Oldtidens udvikling var mere som en af de klatrevægge, bjergbestigere øver sig på: Vejen op er kringlet og fuld af udfordringer, og hver gang man mister grebet, falder man et stykke.

Påstanden om at kristendommen i sig selv skulle være en særlig forudsætning for demokratiet, må desuden siges at være uden hold i virkeligheden. I stedet ligner den de andre religioner. Ingen af verdens religioner har til dato af sig selv indført alle de ting, som et demokrati bygger på: Folkeafstemninger, parlamenter, ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed, trosfrihed, brevhemmelighed og beskyttelse af mindretal.

Religionerne har desuden haft et problematisk forhold til almen skolegang, naturvidenskab, fri forskning og offentlig debat, og de har sjældent taget afstand fra tortur og dødsstraf (tværtimod har de ofte benyttet sig af det), ligesom de sjældent har beskyttet individet mod overgreb fra øvrigheden, der som oftest var religionen selv.

Jødedommen og islam har, i kraft af at de er lovreligioner, i perioder haft uvildige domstole, en vis lighed for loven, samt en alment kendt og offentlig tilgængelig lovgivning. Men menneskene havde ingen indflydelse på selve loven.

I stedet for religionerne, blev det humanismen, Renæssancen, Oplysningstiden og demokratiet, der indførte disse ting i Europa og Nordamerika.


Næste kapitel: Om det moderne demokratis opståen