Overfladiske medier

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

I Vestens gamle demokratier flirter vi gevaldigt med ligegyldigheden over for demokratiet, og det kommer blandt andet til udtryk i medierne.

Aviser uden holdninger

Tidligere stod mennesker med holdninger og meninger bag dagbladene, hvilket vil sige, at det var et engagement i samfundets udvikling, som drev avisernes arbejde. I dag kan de, der står bag nyhedsmedierne, lige så godt være firmaer, som udelukkende går ind i mediebranchen for at tjene penge.

Et eksempel har været de mange gratisaviser visse steder i Europa, som har konkurreret med de gamle avishuse siden omkring år 2000. I gratisaviserne satsede man på letfordøjelige nyheder, som folk ikke behøvede betale for. Samtidig vænnede folk sig til at kunne læse gratis nyheder på internettet. Tilsammen har det betydet dårligere økonomi for de seriøse aviser, hvilket har skadet den dybdeborende og virkelig kritiske journalistik. Det er dyrt at lave grundig research på komplicerede historier, og når der ikke længere er råd til kritisk journalistik, bliver det vanskeligere at holde øje med, at det politiske system fungerer.

Reklamer og sensationer

I takt med at samfundet bliver mere kommercielt, bliver nyhedsformidlingen det også, hvilket gælder inden for alle medier. Reklamerne spiller en stadig større rolle og er i stigende omfang med til at bestemme indholdet. Det er muligt, at annoncørerne ikke har direkte indflydelse på selve det journalistiske indhold, men salgbarheden har en afgørende indflydelse på formen og de overordnede strategier for indholdet. Selv i demokratiets egne nyhedskanaler, public service-kanalerne, spiller seer- og lyttertal en større rolle.

Af hensyn til konkurrencen om det største antal modtagere, går udviklingen mod kortere og kortere nyheds-flash, både i aviser, radio, tv og på internettet. Derved forsvinder de større perspektiver og dybden i formidlingen, og det samlede nyhedsbillede bliver fragmenteret. Det betyder, at den demokratiske debat i højere grad kommer til at handle om enkeltsager, hvilket forhindrer en reel debat om de store træk i samfundsudviklingen. Fokus bliver desuden flyttet fra indhold, som kan virke kompliceret, og over på personer, som ”brænder igennem” i nyhedsstrømmen.

Derfra er der ikke langt til en presse, som flyder over af sensationshistorier og stof, der reelt ikke er andet end sladder. Det kan man ikke bygge et demokrati på.


Næste kapitel: Intellektuel armod I - universiteter og politik