Politisk vold og terror

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Enhver form for politisk begrundet vold er undergravende for demokratiet. Men det er også demokratiets ansvar, at det ikke marginaliserer grupper i samfundet så meget, at disse finder brugen af vold acceptabel.

Især fem grupper har, siden de moderne staters dannelse, anvendt vold som politisk våben: anarkister, socialister, radikale højregrupper, nationale løsrivelsesbevægelser og islamister.

Anarkister

De første anarkistiske attentater var i 1880’erne, og bl.a. blev den russiske Zar Alexander II myrdet af anarkister i 1881. I begyndelsen af 1900-tallet begik anarkister en række bombeattentater i både Europa og USA. Det var også en ung anarkist, der skød den østrigske kronprins Ferdinand i Sarajevo i 1914 og dermed udløste Første Verdenskrig.

Hvor de totalitære ideologier og religioner ønsker den totale kontrol med alt og alle, så går anarkismen ud på, at der ikke skal være kontrol med noget eller nogen. Den ønsker, at frie individer skal leve side om side og udelukkende handle over for hinanden ud fra deres medfødte gode samvittighed og fælles overenskomster, baseret på menneskets sociale natur.

Hvis vi alle var født uden begær, hvis der ikke opstod interessekonflikter, og der heller aldrig skete uheld, som bragte folk i konflikt med hinanden, ville anarkismen være en smuk tanke. Men da det er en del af menneskets natur at tænke på sine egne behov før andres, så er vi nødt til at regulere hinandens adfærd. Det er ikke anderledes end i trafikken: vi kunne sagtens vedtage, at der ikke skulle gælde nogen færdselsregler, men at alle blot skulle køre efter samvittigheden. Det ville hverken gavne bevægelighed eller sikkerhed. I konflikt med demokratiet har anarkister altid været lige så voldelige og uforsonlige som alle andre ikke-demokrater.

Socialister

I 1970’erne var Tyskland og Italien plaget af terrorgrupper af forskellig socialistisk og kommunistisk observans, bl.a. Bader-Meinhof-gruppen, Rote Arme Fraktion og De røde Brigader.

I Danmark har Blekingegade-banden begået voldelig kriminalitet med det formål at støtte terror.

Den yderste højrefløj

På den yderste højrefløj findes forskellige varianter af nynazister, skinheads og fascistiske sympatisører, som begår vold, hærværk og terror mod forskellige minoriteter.

I Danmark formodes det, at højreekstremister stod bag en bombe mod Internationale Socialisters kontor i København i 1992. Bomben kostede en ung mand livet.

I Sverige har moskéen i Malmö været forsøgt brændt ned mere end én gang.

Flere steder i Europa har jødiske begravelsespladser været udsat for hærværk og er blandt andet blevet bemalet med hagekors.

I Ungarn er blandt andre romaer blevet udsat for vold af højreradikale grupper.

Nationale løsrivelsesbevægelser

I Nordirland og Spanien har henholdsvis IRA og den baskiske separatistbevægelse ETA kæmpet for løsrivelse og national selvstændighed gennem talrige bombesprængninger. Et interessant fællestræk ved både den nordirske og den baskiske løsrivelsesbevægelse er, at de kun har omkring 50 % tilslutning blandt deres egne. Der er altså 50 %, hvis holdning separatisterne ikke anerkender.

Islamisme

Den totalitære islams terror er et nyt fænomen, både i mellemøstlig og europæisk sammenhæng. Den første arabiske terrorisme i Europa var politisk og ikke religiøs. Det var under De olympiske Lege i München i 1972, da arabiske terrorister bortførte 11 israelske sportsfolk, som siden blev dræbt. Senere fulgte en række flykapringer, og med årene er terroren stadig oftere blevet udført i islams navn. Med overgangen til selvmordsbomber er der ingen tvivl om, at religionen har fået en afgørende betydning i terrorismen: Martyriet forudsætter en religiøs forestilling om hinsidig belønning.

Danmark blev ramt af terror den 22. juli 1985, da en bombe foran det amerikanske luftfartselskab North West Orient i København kvæstede 25 og dræbte én. En bombe ved synagogen forrettede kun materiel skade. Fire palæstinensere med tilknytning til Islamisk Jihad stod bag.

Terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 var orkestreret af den islamistiske gruppe al-Qaeda, som også efterfølgende tog ansvaret for angrebet. Interessant i den forbindelse er, at terrorangrebet var så voldsomt, at det kom til at påvirke både amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik i ikke-demokratisk retning. I selve USA betød det øget overvågning og en række lovstramninger, der begrænsede den personlige frihed, uden for USA betød det to krige, hvoraf den ene ikke havde FN-mandat og var i strid med Folkeretten.


Næste kapitel: Voldelige bander, mafiaer og private militser