Politiske emner

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Hvis der skal være et demokrati, som træffer politiske beslutninger, må der være nogle politiske emner at træffe beslutninger om. Det siger sig selv. Men sommetider er man nødt til at nævne selvfølgelighederne for at forstå deres betydning.

Forudsætningerne for de politiske emner

Da demokratiet opstod i Vesten i 1800-tallet, var både Europa og USA midt i en voldsom industrialisering. Det vendte op og ned på stort set alt i samfundet: Folk flyttede fra land til by, og økonomien ændrede sig fra små landbrug og familieøkonomier til store fabrikker. Fabrikkerne krævede store indskud af kapital og skabte en stor gruppe af lønmodtagere. Ingen af delene havde eksisteret før. Samtidig var det nødvendigt med langt bedre skolegang til alle, og der skulle anlægges veje og jernbaner, som kunne understøtte hele udviklingen.

I den situation opstod der masser af nye politiske emner at diskutere: Arbejdernes rettigheder og lønforhold, hvordan der skulle betales for skolegangen, hvor meget der skulle betales i skat af fabrikkernes overskud, om fagforeninger skulle være tilladt, hvor stor fattighjælpen skulle være til dem, der ikke kunne forsørge sig selv, hvor jernbanerne skulle ligge – og meget mere.

Udfordringerne og behovene for politiske løsninger opstod gradvist, og samtidig voksede den politiske bevidsthed i befolkningerne. Hidtil havde kongerne, adelen og nogle håndplukkede ministre bestemt det hele, nu krævede borgerskabet, bønderne og arbejderne medindflydelse, og de havde typisk forskellige interesser.

Det politiske spektrum

For at sige det meget firkantet, så gik arbejderne ind for socialismen med dens tanker om økonomisk lighed, kollektivitet og solidaritet, samt en omfattende statslig styring for at sikre ligheden. Borgerskabet derimod, som typisk ejede de nye virksomheder, gik ind for kapitalismen, individuel frihed, den private ejendomsret og en så lille statslig regulering som muligt. Bøndernes interesser gik i retning af ejerskab til jorden og mulighederne for at sælge deres afgrøder, men deres interesser afveg alligevel fra borgerskabets. Desuden var der en masse fattige landarbejdere, som ikke ejede jord, og som tilsluttede sig socialismen.

Venstre og Højre

Da demokratiet blev indført, og man skulle etablere parlamenter, opstod der en tradition for, at de socialistiske politikere sad til venstre i parlamenterne, og de kapitalistiske politikere sad til højre. Deraf opstod begreberne ”venstreorienteret” og ”højreorienteret”.

Politik i Vesten har altså i høj grad handlet om, hvor stor en rolle staten skal have i samfundet, og hvordan pengene skal fordeles. Om medborgerne skal være økonomisk solidariske med hinanden, eller man skal have personlig frihed til at tjene penge og selv bestemme over dem bagefter.


Næste kapitel: Politiske partier og ideologier