Politiske partier og ideologier

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Mennesker er forskellige og har forskellige behov, og i de demokratiske samfund slutter folk med fælles behov sig sammen efter deres interesser. Politiske partier er interessefællesskaber. Her finder folk sammen, ud fra hvordan de ønsker, at samfundet skal se ud.

Partiernes historie

De første politiske partier opstod i USA. Det var her, man indførte verdens første demokratiske forfatning, og til at begynde med var der stor modstand mod, at der overhovedet skulle findes partier. Man mente, at det ville medføre, at særinteresser kom til at sætte dagsordenen. Det kan man selvfølgelig godt sige, at de har gjort. I praksis viste det sig blot umuligt at få demokratiet til at fungere, uden at folk sluttede sig sammen og dannede partier, der kunne føre en valgkamp ud fra nogle fælles interesser.

Oprindeligt blev de politiske partier i Europa dannet med tilknytning til nogle bestemte samfundsgrupper. I 1800-tallet stod den politiske kamp især om økonomien, og derfor samlede de forskellige samfundsgrupper sig omkring bestemte økonomiske ideologier. Arbejderne kæmpede for socialismen, fabriksejerne kæmpede for kapitalismen, og bønderne kæmpede for retten til jorden og økonomiske vilkår, der gavnede landbruget.

Efter Anden Verdenskrig aftog tilknytningen til disse grupper, fordi der opstod nye uddannelses- og jobmuligheder, og velstanden og middelklassen voksede. Derfor blev ideologierne gradvist løsrevet fra de enkelte samfundsklasser og kom til at spille en mere selvstændig rolle.

I dag spiller enkeltsager en stadig større rolle, og meget politik bliver kogt ned til et enkelt slogan. Denne udvikling skyldes formentlig, at der i Europa ikke længere er de store ting at være uenige om i forhold til samfundets overordnede indretning. Stort set alle partier i Vesten går i dag ind for demokrati, ligestilling, privat ejendomsret og markedsøkonomi samt en vis offentlig regulering og en vis offentlig velfærd. Det, som politik handler om, er, hvor meget der skal være af henholdsvis markedsøkonomi og offentlig regulering.

Markedsøkonomi, kapitalisme og demokrati

Markedsøkonomi og kapitalisme er ikke præcis det samme, men i www.democracy-handbook.org bruges de to ord synonymt. I den forbindelse er det også væsentlig at pointere, at demokrati og kapitalisme heller ikke er det samme. Demokrati er en styreform, kapitalisme er en økonomisk mekanisme med en tilknyttet ideologi.

Politiske partier

De politiske partier er basis for de kommunale såvel som det nationale demokrati. Det er typisk gennem de lokale partiforeninger, at kandidater til byråd, delstatsråd og parlament rekrutteres.

I mange demokratiske lande findes virkelig mange partier - måske helt op til 30-50 forskellige - men det er kun en del dem, der stiller op til valgene, og endnu færre der bliver valgt ind. I Danmark og Sverige er der typisk ca. 8-10 partier i det nationale parlament, i England er der ca. 10, og i Tyskland ca. 6. I USA er der officielt 5 partier, som kæmper om præsidentposten, men reelt står kampen kun mellem 2 af dem: Demokraterne og Republikanerne.


Næste kapitel: Privat ejendomsret