Religionerne og demokratiet

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Der er ingen demokratiske nationalstater, hvor religionerne er gået i spidsen for indførelse af demokratiet, og nogle af de mest udemokratiske lande i dag er religiøst styret. Det falder derfor naturligt at spørge, om demokrati og religion overhovedet kan forenes?

Det pragmatiske svar er: ”Det bliver de nødt til!”. Simpelthen fordi det er urealistisk at ville berøve over 90 % af jordens befolkning deres tro eller insistere på, at de ikke må praktisere den. Og selv, hvis det var muligt, hvor demokratisk ville dét så være?

Men kan demokrati og religion ikke berige hinanden? Behøver de blot at eksistere side om side af nød?

Det er ikke godt, når et enkelt system kommer til at sidde alene på magten eller ligefrem bliver totalitært. Det, som sikrer vores friheder, er, at samfundet er pluralistisk. Det vil sige, at der er mange måder at leve sit liv på, og at vi anerkender hinandens ret til at leve og være forskellige. Demokratiet er altså nødt til at levne plads til noget andet end det selv, hvis det ikke selv skal blive totalitært. Og for så vidt, at religionen kan praktiseres efter det samme princip, bør der ikke være nogen konflikt mellem religion og demokrati.

Det bliver ofte fremført, at lovreligioner, især nævnes islam, skulle være uforenelige med demokrati, fordi den religiøse lov for den rettroende står over den demokratiske lov. Der er absolut tale om et dilemma, men det er ikke uløseligt, og de forskellige religioner giver forskellige muligheder for både at være religiøs og demokrat.

Endelig kan man fremføre det argument, at et sekulært demokrati, hvor religionen ikke spiller en politisk rolle, er den styreform, der stemmer bedst overens med alle religioner: Religionerne lægger vægt på personlig overbevisning, og at man overholder et bestemt sæt af leveregler. Hvis ens religiøse liv er ens helt private ansvar, og staten ikke blander sig i det, er det så ikke tegn på en langt større religiøsitet, end hvis staten havde brugt magt, for at man skulle praktisere religionen?

Hvis dine præster argumenterer mod demokratiet og siger, at det er imod religionen, så stil spørgsmål om hvorfor, og bliv ved med at stille spørgsmål. Spørg, hvorfor de demokratiske samfund har færre fattige, hvorfor de har bedre beskyttelse af de de svage, bedre lægebehandling, og flere skoler og hospitaler, end de religiøse samfund har. Spørg, hvorfor al den nye medicin bliver opfundet i de demokratiske samfund.


Næste kapitel: Jødedommen og demokratiet