Retssamfundet

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

En af de første forudsætninger for, at et samfund kan udvikle demokrati og fortsætte med at være et demokrati, er, at det er et retssamfund.

I et retssamfund er alle lige for loven, loven er offentligt kendt og tilgængelig for alle, enhver har adgang til at føre en sag ved domstolene, retsmøderne er offentlige, man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, man har ret til en forsvarer og til at føre vidner, og for at blive dømt skal man stilles for en uvildig domstol. Man kan ikke blive dømt og straffet uden en retssag.

Man kan heller ikke dømmes med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at for at man kan blive dømt for noget, skal det have været i modstrid med loven på gerningstidspunktet. Lovgiverne kan ikke komme bagefter og sige: "Dét, du lige gjorde dér, det laver vi nu en lov imod, så vi kan straffe dig."

Der kan i princippet sagtens eksistere retssamfund, som ikke er demokratier. Der kan også være retssamfund, hvor lovene gør det umuligt at udvikle demokrati, for eksempel ved at forbyde fri debat og at folk forsamler sig.

Det er dog vanskeligt at komme med nogle konkrete eksempler på lande, der ikke er demokratier, og som alligevel er retssamfund. Kina og Saudi-Arabien er grænsetilfælde:

Kina er stort set et retssamfund, eller vil i hvert fald gerne være kendt for at være det. Men de har hemmelige fængsler, hvor politiske aktivister indsættes uden rettergang, og korruption er udbredt, så det er usikkert, om domstolene er uvildige.

Der er især to grunde til, at Saudi-Arabien ikke er et retssamfund. Den ene er, at loven ikke stiller mænd og kvinder lige. Den anden er, at de har to retssystemer: Et civilt, som betjener sig af domstole etc., samt et religiøst, der ikke virker, som om det er underlagt nogen restriktioner. Det religiøse politi kan frit straffe folk på gaden, hvis folk opfører sig "uislamisk".


Næste kapitel: Uvildige og uafhængige domstole