Skoler og uddannelse

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Hvis demokratiet skal fungere, skal alle i befolkningen være i stand til selv at opsøge ny viden og deltage i debatten. Det kræver, at alle kan læse og skrive. Men det er ikke nok.

For at man kan vurdere, om det man læser er rigtigt eller forkert, for at man kan forholde sig kritisk til den information, man får, skal man vide noget om historie, geografi, kulturens traditioner, andre kulturers traditioner, samfundsforhold, naturvidenskab og en masse andre ting. Derfor er det en forudsætning for demokratiet, at alle børn går i skole og får en bred uddannelse.

Ser man på Europa og USA, så skete indførelsen af den almene undervisnings- eller skolepligt i løbet af 1800-tallet. I USA blev demokratiet indført i slutningen af 1700-tallet. I Europa udbrød en række revolutioner, som afskaffede kongemagten, i midten af 1800-tallet. Gradvist førte det til demokrati i de forskellige lande fra midten af 1800-tallet og frem. Udviklingen hang sammen med den industrielle revolution i 1800-tallet, så flere faktorer spillede sammen. Ikke desto mindre fandt demokratiseringen og indførelsen af almen skolegang for alle børn sted nogenlunde samtidigt.

I begyndelsen handlede undervisningen udelukkende om at kunne læse, skrive og regne, og om at lære kristne salmevers og at læse Biblen. Desuden var der historieundervisning, som mest gik ud på at lære, hvor fantastiske landets historiske konger havde været. Men fra slutningen af 1800-tallet begyndte undervisningen også at omfatte naturhistorie (dvs. geologi, biologi og anden naturvidenskab), og især efter Anden Verdenskrig har samfundsfag og de humanistiske fagområder fået stor betydning.

De humanistiske fagområder i den moderne skole omfatter mange ting. Eksempelvis historieundervisning, som også kritiserer landets egen historie og ikke blot forherliger landets fortid. Læsning af forskellige slags skønlitteratur med analyse og diskussion af bøgernes indhold og budskab. Fremmedsprog, hvor man også læser og diskuterer den fremmede kulturs litteratur. Mediekundskab, så man bliver trænet i at gennemskue, hvordan aviser, tv-stationer og radioer formidler nyheder, så man undgår at blive manipuleret med. Forskellige kreative, kunstneriske fag, hvor man selv får mulighed for at udtrykke sig, hører også med til moderne skolegang.

I det hele taget bygger moderne undervisning i demokratiske samfund på, at eleverne får rig mulighed for at diskutere både med hinanden og med lærerne. Skolen har en vigtig rolle i at vænne børnene til at tage stilling selv og at indgå i dialog med andre.


Næste kapitel: Universiteter og videnskab