Terrorisme og terrorfrygt

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

En af tidens største trusler mod de demokratiske samfund er terrorisme. Terroren slår folk ihjel, og den gør folk bange for at færdes og ytre sig frit.

Demokratiernes dilemma

Truslen mod selve demokratiet bliver ikke mindre af, at mange demokratiske stater, for at beskytte sig mod terroren, er i gang med at træffe foranstaltninger, som er direkte undergravende for de demokratiske rettigheder og friheder. Det gælder fx i forhold til overvågning, hjemmets ukrænkelighed, censur og muligheden for at arrestere og dømme folk for noget, de endnu ikke har gjort. Eller blot holde dem indespærret på ubestemt tid uden retssag overhovedet, sådan som det blev vedtaget i USA i december 2011, at man nu kan, hvis der er mistanke om, at folk har forbindelse til terrorgrupper.

Terrorismen sætter med andre ord demokratierne i et vanskeligt dilemma: Kan man forsvare de demokratiske samfund uden at forfalde til udemokratiske metoder og dermed underminere det selv samme demokrati, som man forsøger at beskytte?

Der er ikke noget enkelt svar på dette dilemma.

Forkert forståelse af problemet

Et af problemerne i kampen mod terror er, at både terroren og kampen imod den i høj grad er blevet defineret ud fra traditionelle krigsbegreber. Alene dét, at det er blevet kaldt ”krigen mod terror”, viser, hvor snævert og forkert problemet og dets mulige løsning er defineret. ”Terrorisme” er en stridsform ligesom ”krig”, og man vinder ikke ”krigen mod krig” ved at føre krig. Man vinder den gennem politik.

Den nutidige såvel som tidligere tiders terrorisme bunder i et kompleks af problemer, som involverer følelser, kultur, økonomi, olie, frustration, identitet, håb, ideologi, fejlslået udenrigspolitik, fjendebilleder, religiøse forestillinger, tåbelige grænsedragninger foretaget af kolonimagter, samt mere traditionelle idéer om magtovertagelse af en eller anden art. Men det sidste spiller en meget lille rolle. Hvor traditionel militærstrategi og krigstænkning gik ud på at erobre land og undertvinge sig folk, så har terroren som mål at omstyrte en samfundsorden og erstatte den med en ny. Om den nye orden så er anarkisme, islamisme, kommunisme eller en anden isme, det ændrer ikke på det forhold, at demokratiet ikke er oppe mod en militær fjende, men en ideologisk, og at det er som sådan, den må bekæmpes.

Hvor vanskeligt dét kan være, så man i USA under den kolde krig. I 1953 indledte senator Joseph McCarthy en intens jagt på alle, der kunne sættes i bare den mindste forbindelse med kommunisme. Det førte til alvorlige brud på amerikanske statsborgeres retssikkerhed, og flere intellektuelle samt kunstnere af forskellig art fik deres liv og karriere ødelagt for bestandigt.

Terrorismen er en af de største trusler i øjeblikket, men hvis demokratierne går i panik, gør det kun ondt værre, og det vil i længden undergrave demokratiet selv.


Næste kapitel: Censur