Totalitær kapitalisme, ukontrolleret markedsøkonomi

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

Markedsøkonomi eller kapitalisme er en økonomisk indretning, hvor alle agenter handler frit, og hvor udbud og efterspørgsel i princippet er de eneste regulerende faktorer på markedet.

Demokrati er en styreform og en politisk proces, hvor alle medborgeres interesser afvejes i forhold til hinanden. Afvejningen kan være mere eller mindre vellykket, men det er dét, der er idéen. Desuden bygger demokratiet på de humanistiske idealer om, at alle mennesker har samme rettigheder og krav på respekt, og at de bliver behandlet med værdighed.

Kapitalisme er en forudsætning for det moderne demokrati, men rummer ikke i sig selv demokratiske værdier eller idealer. Kapitalismen er et økonomisk instrument, som kan bruges til at skabe produktion uden skelen til de menneskelige eller miljømæssige omkostninger. Rendyrket kapitalisme fører til øget rigdom blandt de rigeste, og alt efter omstændighederne vil den også føre til en vis øget velstand blandt de fattigste, eller ingen forbedringer for de fattigste overhovedet. Markedsøkonomien rummer ikke i sig selv mekanismer, der beskytter de svageste mod udnyttelse. Den kan heller ikke selv sikre en jævn fordeling af den øgede velstand, som den skaber. Kapitalismen er nødt til at blive reguleret, hvis den også i længden skal sikre den brede middelklasse, som er demokratiets forudsætning.

Hvis kapitalismen skaber for mange, der føler sig snydt, eller som ikke kan se en vej ud af elendigheden, vil de alt andet lige vende håbet mod totalitære ideologier, religioner, anarki eller revolution. En politisk omfordeling af pengene i form af eksempelvis social hjælp og gratis skolegang for alle, kan altså ses som demokratiets egen måde at sikre, at det har en bred middelklasse til at understøtte sig. Uden en vis økonomisk formåen i bunden af samfundet, magter folk ikke at deltage i den politiske proces.

En ureguleret kapitalisme er dog ikke kun undergravende for demokratiet, den undergraver også sig selv: Hvis markedsøkonomien blot er alles kamp mod alle, vil de stærkeste ophobe al velstand og kapital, og så ender markedskræfterne med ikke at være frie alligevel.

Endelig er det en udfordring for demokratiet, at rigdom er magt. Uanset hvordan man vender og drejer det, følger magten i høj grad pengene. Derfor vil demokratiet i praksis altid være påvirket af, om pengene fx ligger hos en lille gruppe af store virksomhedsejere, hos en stor mængde mindre husejere, eller de er fordelt på anden vis. Der er ikke én løsning, som er perfekt, men der er en række situationer, som ikke er optimale.


Næste kapitel: Erhvervslivet og globaliseringen