Underminering af det fysiske fællesskab

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
DemocracyHandbookApproved.png

En af forudsætningerne for demokratiet er, at det er det samme samfund, vi lever i. Denne forudsætning er så indlysende, at der aldrig rigtig er nogen, der hæfter sig ved den. Muligvis er det derfor, der heller ikke er nogen, der opdager, at denne forudsætning mange steder er ved at forsvinde.

Det offentlige rum

At vi lever i det samme samfund betyder, at vi alle har adgang til alle områder af landet; alle områder af det offentlige rum. Der er privat ejendomsret til haver, visse parker og jord af forskellig art, hvor vi ikke må gå ind uden ærinde eller tilladelse, men alle veje, pladser og åbne arealer er i øvrigt tilgængelige for enhver. De tilhører det offentlige rum, og i det offentlige rum har alle borgere ret til at færdes, til at udtrykke sig, til at klæbe plakater op på dertil indrettede steder og til at anmelde politiske møder og demonstrationer.

Gatede communities

Selv i demokratier som USA og Brasilien har der længe været de såkaldte gated communities. Det er hele boligområder, som er indhegnede og beskyttet, ofte af bevæbnede vagter. Her kan hvem som helst ikke bare gå ind. Inden for de gatede communities gælder ordensregler, som er vedtaget af bygherren for området. Det er i princippet ikke anderledes end husordnen i en lejebolig, forskellen er bare, at det vedrører et helt villakvarter eller noget, der minder om en lille by, og at der ikke altid er demokratisk indflydelse for dem, der bor der.

”Og hvad så?” kan man spørge. Folk har jo selv valgt at bo der. Sandt. Men pointen med at flytte ind i disse områder er netop, at man vil slippe for resten af samfundet. Det er dyrt at bo der, til gengæld slipper man for kriminalitet, hjemløse, uorden, snavs og alt det, der hører med til et samfund, som er nødt til at rumme alle. Reelt betyder de gatede communities, at de ressourcestærke betaler sig fra at deltage i resten af samfundet, og dermed er de med til at underminere demokratiet. Gatede communities udelukker sig selv fra det offentlige rum, og det er ikke længere muligt fx at klæbe plakater op eller demonstrere. Hverken for udefrakommende eller dem, der bor der. Derudover er det provokerende i en retsstat, at ikke alle bliver fundet værdige til at færdes i bestemte områder.

Fænomenet med gatede communities er endnu ikke udbredt i Europa, men de er på vej.

Storcentre

Et andet sted, hvor en lignende udvikling gør sig gældende, er storcentrene. De traditionelle butiksområder i byerne er netop en del af det offentlige rum, hvor vi kan give vores meninger til kende. Men de store indkøbscentre har overtaget byens funktion med hensyn til handel, underholdning og mødeplads, og centrene udgør ikke en offentlig mødeplads. Vi har ikke som borgere ret til at holde en demonstration eller klæbe plakater op i storcentrene. De er privat område, og idet vi træder ind, forlader vi det offentlige rum.

Så længe der stadig er aktive byer med offentlige rum, gør det ingenting, at vi har storcentre med butikker og underholdning. Men den dag, de fleste af vores by-aktiviteter flyttes til den slags private rum, har vi undermineret det offentlige rum og en af demokratiets forudsætninger. Medmindre demokratiet vedtager, at private rum over en vis størrelse pr. definition er offentlige rum.


Næste kapitel: Forskellige virkeligheder