https://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&feed=atom&action=historyFolkeretten og det internationale samarbejde - Revision history2024-03-29T05:23:40ZRevision history for this page on the wikiMediaWiki 1.23.5https://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=5354&oldid=prevAndersen at 17:26, 2 January 20122012-01-02T17:26:36Z<p></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 17:26, 2 January 2012</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 52:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 52:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>''- at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag.''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>''- at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag.''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>51 nationer var medstiftere af FN i 1945, heriblandt USA, Sovjetunionen, England, Frankrig, Grækenland, Tyrkiet, Danmark, Norge, Iran og Irak. Siden har flertallet af verdens nationer tilsluttet sig – bl.a. Sverige og Island i 1946, Finland, Spanien og Italien i 1955, Japan i 1956 og Øst- og Vesttyskland i 1973. For blot at nævne nogle stykker. Der er i dag <del class="diffchange diffchange-inline">192 </del>medlemsstater. Blandt disse er Pakistan, Israel, Kroatien, Tjekkiet og andre stater, der ligefrem blev oprettet med hjælp fra FN, og som blev medlemmer straks ved deres oprettelse.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>51 nationer var medstiftere af FN i 1945, heriblandt USA, Sovjetunionen, England, Frankrig, Grækenland, Tyrkiet, Danmark, Norge, Iran og Irak. Siden har flertallet af verdens nationer tilsluttet sig – bl.a. Sverige og Island i 1946, Finland, Spanien og Italien i 1955, Japan i 1956 og Øst- og Vesttyskland i 1973. For blot at nævne nogle stykker. Der er i dag <ins class="diffchange diffchange-inline">193 </ins>medlemsstater. Blandt disse er Pakistan, Israel, Kroatien, Tjekkiet og andre stater, der ligefrem blev oprettet med hjælp fra FN, og som blev medlemmer straks ved deres oprettelse.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I forbindelse med oprettelsen af FN blev Den Internationale Domstol oprettet i Haag. Den er FN’s vigtigste dømmende organ, og kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelser. Derudover kan andre organer inden for FN bede om rådgivende udtalelser fra domstolen.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I forbindelse med oprettelsen af FN blev Den Internationale Domstol oprettet i Haag. Den er FN’s vigtigste dømmende organ, og kun stater, ikke enkeltpersoner, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelser. Derudover kan andre organer inden for FN bede om rådgivende udtalelser fra domstolen.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 88:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 88:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>''Deltagerne i denne traktat bekræfter på ny deres tillid til formålene og grundsætningerne i De forenede Nationers Pagt og deres ønske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer. De er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætninger og på lov og ret. Deres stræben er at fremme stabilitet og velfærd i det nordatlantiske område. De er besluttede på at forene deres kræfter til kollektivt forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed.''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>''Deltagerne i denne traktat bekræfter på ny deres tillid til formålene og grundsætningerne i De forenede Nationers Pagt og deres ønske om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer. De er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætninger og på lov og ret. Deres stræben er at fremme stabilitet og velfærd i det nordatlantiske område. De er besluttede på at forene deres kræfter til kollektivt forsvar og til bevarelse af fred og sikkerhed.''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO <del class="diffchange diffchange-inline">26 </del>medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO <ins class="diffchange diffchange-inline">28 </ins>medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Den Europæiske Union==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Den Europæiske Union==</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 112:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 112:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Andre internationale institutioner==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Andre internationale institutioner==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Siden den demokratiske udvikling for alvor tog fart i 1800-tallet, er der kommet stadig flere internationale organisationer og traktater. De, som er nævnt ovenfor, er blot nogle af de væsentligste. OSCE, the Organization for Security and Co-operation, med 56 medlemsstater i Europa, Centralasien og Nordamerika, samt WTO, the World Trade Organization med <del class="diffchange diffchange-inline">149 </del>medlemsstater fordelt over hele kloden, er blot to af mange fora for internationalt samarbejde.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Siden den demokratiske udvikling for alvor tog fart i 1800-tallet, er der kommet stadig flere internationale organisationer og traktater. De, som er nævnt ovenfor, er blot nogle af de væsentligste. OSCE, the Organization for Security and Co-operation, med 56 medlemsstater i Europa, Centralasien og Nordamerika, samt WTO, the World Trade Organization med <ins class="diffchange diffchange-inline">157 </ins>medlemsstater fordelt over hele kloden, er blot to af mange fora for internationalt samarbejde.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==En forbundet verden==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==En forbundet verden==</div></td></tr>
</table>Andersenhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=1729&oldid=prevAndersen: Protected "Folkeretten og det internationale samarbejde" ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))2010-02-23T16:50:09Z<p>Protected "<a href="/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde" title="Folkeretten og det internationale samarbejde">Folkeretten og det internationale samarbejde</a>" ([edit=sysop] (indefinite) [move=sysop] (indefinite))</p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='1' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='1' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 16:50, 23 February 2010</td>
</tr><tr><td colspan='2' style='text-align: center;'><div class="mw-diff-empty">(No difference)</div>
</td></tr></table>Andersenhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=1728&oldid=prevAndersen at 16:49, 23 February 20102010-02-23T16:49:57Z<p></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 16:49, 23 February 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 1:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 1:</td></tr>
<tr><td colspan="2"> </td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins style="font-weight: bold; text-decoration: none;">{{DemocracyLogo}}</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Folkeretten er den internationale ret, vi har etableret mellem folkene, det vil sige nationerne; de suveræne stater. Det er de internationale traktater, som ikke blot er indgået mellem enkelte stater, men som også har det sigte at inkludere alle nationer, dersom de vælger at ratificere traktaterne.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Folkeretten er den internationale ret, vi har etableret mellem folkene, det vil sige nationerne; de suveræne stater. Det er de internationale traktater, som ikke blot er indgået mellem enkelte stater, men som også har det sigte at inkludere alle nationer, dersom de vælger at ratificere traktaterne.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Andersenhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=1506&oldid=prevAndersen at 06:41, 19 February 20102010-02-19T06:41:35Z<p></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 06:41, 19 February 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 35:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 35:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==FN - De Forenede Nationer==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==FN - De Forenede Nationer==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede inden <del class="diffchange diffchange-inline">japanernes </del>angreb <del class="diffchange diffchange-inline">på </del>Pearl Harbor i 1941 begyndte England og USA at planlægge freden, når krigen var forbi. Roosevelt og Churchill indgik Atlanterhavs-erklæringen den 14. august, og heri garanterede de to stormagter blandt andet, at de statslige grænser efter krigen skulle drages efter nationernes eget ønske, at hvert folk selv havde ret til at vælge regeringsform, samt at fri handel skulle sikre, at alle stater kunne få adgang til de råvarer, som de behøvede.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede inden <ins class="diffchange diffchange-inline">japanerne </ins>angreb Pearl Harbor i 1941 begyndte England og USA at planlægge freden, når krigen var forbi. Roosevelt og Churchill indgik Atlanterhavs-erklæringen den 14. august, og heri garanterede de to stormagter blandt andet, at de statslige grænser efter krigen skulle drages efter nationernes eget ønske, at hvert folk selv havde ret til at vælge regeringsform, samt at fri handel skulle sikre, at alle stater kunne få adgang til de råvarer, som de behøvede.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1942-43 begyndte de Allierede desuden at forberede det internationale samarbejde, som skulle afløse Folkeforbundet, når krigen var forbi.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1942-43 begyndte de Allierede desuden at forberede det internationale samarbejde, som skulle afløse Folkeforbundet, når krigen var forbi.  </div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 94:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 94:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne fælles myndighed skulle være åben for alle interesserede europæiske stater og skabe et fælles grundlag for økonomisk udvikling. Det ville også være den første etape på vej mod en europæisk føderation. Erklæringen har fået navnet Schuman-erklæringen, og den ledte frem til Paris-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne fælles myndighed skulle være åben for alle interesserede europæiske stater og skabe et fælles grundlag for økonomisk udvikling. Det ville også være den første etape på vej mod en europæisk føderation. Erklæringen har fået navnet Schuman-erklæringen, og den ledte frem til Paris-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1957 underskrev Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, <del class="diffchange diffchange-inline">Holland </del>og Vesttyskland Rom-traktaten om Det europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, og Det europæiske Atomenergifællesskab, Euratom. Det blev starten på Det europæiske Fællesmarked<del class="diffchange diffchange-inline">, EF, som Danmark tiltrådte i 1972 samtidigt med England og Irland</del>. I 1986 blev Den europæiske Fælles Akt vedtaget, og i 1992 blev traktaten om Den europæiske Union, Maastricht-traktaten, vedtaget.  </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1957 underskrev Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, <ins class="diffchange diffchange-inline">Nederlandene </ins>og Vesttyskland Rom-traktaten om Det europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF, og Det europæiske Atomenergifællesskab, Euratom. Det blev starten på Det europæiske Fællesmarked. I 1986 blev Den europæiske Fælles Akt vedtaget, og i 1992 blev traktaten om Den europæiske Union, Maastricht-traktaten, vedtaget.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>EU har ikke den tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, som Montesquieu skrev om. Dette skyldes formentlig i høj grad to ting; dels at EU netop ikke er en føderation med fælles magt på alle områder, men en sammenslutning af suveræne stater; dels at sammenslutningen ikke er opstået på baggrund af et folkeligt ønske om et fælles europæisk demokrati, men som en handelssammenslutning.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>EU har ikke den tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, som Montesquieu skrev om. Dette skyldes formentlig i høj grad to ting; dels at EU netop ikke er en føderation med fælles magt på alle områder, men en sammenslutning af suveræne stater; dels at sammenslutningen ikke er opstået på baggrund af et folkeligt ønske om et fælles europæisk demokrati, men som en handelssammenslutning.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==EU's struktur==</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">=</ins>==EU's struktur<ins class="diffchange diffchange-inline">=</ins>==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De tre vigtigste institutioner i EU er Ministerrådet, Kommissionen og Europaparlamentet. Kommissionen kan tage initiativ til ny lovgivning, mens Ministerrådet, der er sammensat af ministre fra de enkelte medlemslande, kan vedtage forslagene. Parlamentet, hvor alle lande er repræsenteret i forhold til befolkningstal, har på visse områder ret til at træffe beslutninger sammen med Ministerrådet. I visse sammenhænge har Parlamentet vetoret og kontrollerer også budgettet.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De tre vigtigste institutioner i EU er Ministerrådet, Kommissionen og Europaparlamentet. Kommissionen kan tage initiativ til ny lovgivning, mens Ministerrådet, der er sammensat af ministre fra de enkelte medlemslande, kan vedtage forslagene. Parlamentet, hvor alle lande er repræsenteret i forhold til befolkningstal, har på visse områder ret til at træffe beslutninger sammen med Ministerrådet. I visse sammenhænge har Parlamentet vetoret og kontrollerer også budgettet.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 121:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 121:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>FN’s Menneskerettigheder er ikke guddommelige, og de er ikke europæiske eller kristne. De er menneskeskabte, og de er universelle – så længe vi insisterer på, at de skal være det.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>FN’s Menneskerettigheder er ikke guddommelige, og de er ikke europæiske eller kristne. De er menneskeskabte, og de er universelle – så længe vi insisterer på, at de skal være det.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At de er menneskeskabte betyder, at de til enhver tid kan genforhandles og forbedres. Eller undermineres og forringes. Det er udelukkende op til os selv og hinanden at vedligeholde og insistere på menneskerettighederne. Ellers forsvinder de. Det samme risikerer respekten for det enkelte menneske, for individet, at gøre.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At de er menneskeskabte betyder, at de til enhver tid kan genforhandles og forbedres. Eller undermineres og forringes. Det er udelukkende op til os selv og hinanden at vedligeholde og insistere på menneskerettighederne. Ellers forsvinder de. Det samme risikerer respekten for det enkelte menneske, <ins class="diffchange diffchange-inline">respekten </ins>for individet, at gøre.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At menneskerettighederne er universelle betyder, at ingen enkelt kultur – det være sig religiøs eller ikke-religiøs – kan tage patent på dem. De tilhører alle. Det er netop dét, der er pointen. På et givet tidspunkt kan der være kulturer, hvor individet nyder større respekt end i andre kulturer, men enhver påstand om, at en enkelt kultur er mere egnet til menneskerettighederne end andre, er i modstrid med menneskerettighedernes inderste substans. Menneskerettighedernes pointe er netop, at de gælder alle mennesker, uanset kultur, og at alle mennesker fundamentalt set har de samme forudsætninger og skal nyde den samme respekt.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At menneskerettighederne er universelle betyder, at ingen enkelt kultur – det være sig religiøs eller ikke-religiøs – kan tage patent på dem. De tilhører alle. Det er netop dét, der er pointen. På et givet tidspunkt kan der være kulturer, hvor individet nyder større respekt end i andre kulturer, men enhver påstand om, at en enkelt kultur er mere egnet til menneskerettighederne end andre, er i modstrid med menneskerettighedernes inderste substans. Menneskerettighedernes pointe er netop, at de gælder alle mennesker, uanset kultur, og at alle mennesker fundamentalt set har de samme forudsætninger og skal nyde den samme respekt.  </div></td></tr>
</table>Andersenhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=896&oldid=prevKlockmann: /* NATO */2010-01-29T11:15:30Z<p><span dir="auto"><span class="autocomment">NATO</span></span></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 11:15, 29 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>== Den Europæiske Union</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Den Europæiske Union<ins class="diffchange diffchange-inline">==</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Klockmannhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=895&oldid=prevKlockmann: /* Den Europæiske Union */2010-01-29T11:14:03Z<p><span dir="auto"><span class="autocomment">Den Europæiske Union</span></span></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 11:14, 29 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>== Den Europæiske Union <del class="diffchange diffchange-inline">==</del></div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>== Den Europæiske Union</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Klockmannhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=894&oldid=prevKlockmann: /* NATO */2010-01-29T11:12:30Z<p><span dir="auto"><span class="autocomment">NATO</span></span></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 11:12, 29 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den Europæiske Union</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><ins class="diffchange diffchange-inline">== </ins>Den Europæiske Union <ins class="diffchange diffchange-inline">==</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Klockmannhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=893&oldid=prevKlockmann: /* NATO */2010-01-29T11:11:59Z<p><span dir="auto"><span class="autocomment">NATO</span></span></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 11:11, 29 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 89:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I dag har NATO 26 medlemsstater, herunder en lang række af de tidligere Warszawa-pagtlande.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><del class="diffchange diffchange-inline">==</del>Den Europæiske Union</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den Europæiske Union</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den 9. maj 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman den erklæring, som blev starten på det nuværende EU. Af samme årsag er 9. maj Europa-dag. I erklæringen sagde han, at ''"fred i Europa kun kan opretholdes gennem skabende kræfter, der står mål med de farer, som truer freden."'' Derfor ønskede han et samlet Europa, der kunne bevare fredelige forbindelser og arbejde for civilisationen. Helt konkret foreslog han, at den samlede franske og tyske produktion af kul og stål – som netop var blevet brugt til at slå både tyskere og franskmænd ihjel under krigen – kom under en fælles myndighed. Tanken var, at med en fælles myndighed over de råstoffer, som enhver krig er afhængig af, ville det være umuligt at gå i krig mod hinanden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Klockmannhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=888&oldid=prevKlockmann at 11:04, 29 January 20102010-01-29T11:04:10Z<p></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 11:04, 29 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 4:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 4:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==De første internationale regler==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==De første internationale regler==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede i <del class="diffchange diffchange-inline">oldtiden </del>respekterede mange stater det folkeretslige princip, at fremmede magters gesandter var ukrænkelige. Og da Hugo Grotius skrev ''Om Krigens og Fredens Ret'' i 1625 og slog fast, at aftaler skal holdes, lagde han grunden til al senere international ret.  </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede i <ins class="diffchange diffchange-inline">Oldtiden </ins>respekterede mange stater det folkeretslige princip, at fremmede magters gesandter var ukrænkelige. Og da Hugo Grotius skrev ''Om Krigens og Fredens Ret'' i 1625 og slog fast, at aftaler skal holdes, lagde han grunden til al senere international ret.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved Den westfalske Fred i 1648 indgik de stridende parter for første gang en aftale om, at krigsfanger skulle frigives uden yderligere betingelser og have lov at rejse hjem. Tidligere var det ikke ualmindeligt blot at slå dem ihjel.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Ved Den westfalske Fred i 1648 indgik de stridende parter for første gang en aftale om, at krigsfanger skulle frigives uden yderligere betingelser og have lov at rejse hjem. Tidligere var det ikke ualmindeligt blot at slå dem ihjel.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 25:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 25:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det blev til Folkeforbundet, som blev oprettet i 1920 af krigens vindere. Ved oprettelsen af Folkeforbundet vedtog man, at man ville overtage den internationale voldgiftsret i Haag og gøre den til en permanent international domstol, som skulle sikre fredelige løsninger på internationale konflikter. Folkeforbundet overtog domstolen i 1922.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det blev til Folkeforbundet, som blev oprettet i 1920 af krigens vindere. Ved oprettelsen af Folkeforbundet vedtog man, at man ville overtage den internationale voldgiftsret i Haag og gøre den til en permanent international domstol, som skulle sikre fredelige løsninger på internationale konflikter. Folkeforbundet overtog domstolen i 1922.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1920 havde Folkeforbundet 27 medlemsstater, og i løbet af 20’erne og 30’erne kom stort set alle verdens stater med. Fire stater forblev dog uden for Forbundet, nemlig Mongoliet, Tibet og Saudi Arabien samt USA, til trods for at det var sidstnævntes egen idé. Wilson, der var demokrat, havde ikke sørget for at have sit bagland i orden, og da Senatet skulle stemme om medlemskabet, stemte republikanerne imod. I stedet valgte USA en isolationistisk kurs i international politik.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1920 havde Folkeforbundet 27 medlemsstater, og i løbet af 20’erne og 30’erne kom stort set alle verdens stater med. Fire stater forblev dog uden for Forbundet, nemlig Mongoliet, Tibet og Saudi<ins class="diffchange diffchange-inline">-</ins>Arabien samt USA, til trods for at det var sidstnævntes egen idé. Wilson, der var demokrat, havde ikke sørget for at have sit bagland i orden, og da Senatet skulle stemme om medlemskabet, stemte republikanerne imod. I stedet valgte USA en isolationistisk kurs i international politik.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det internationale samarbejde ledte i 1925 til den tredje Geneve-konvention, som trådte i kraft i 1929. Den sikrede krigsfanger endnu bedre og forbød blandt andet enhver form for tortur samt kemisk og biologisk krigsførelse.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det internationale samarbejde ledte i 1925 til den tredje Geneve-konvention, som trådte i kraft i 1929. Den sikrede krigsfanger endnu bedre og forbød blandt andet enhver form for tortur samt kemisk og biologisk krigsførelse.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 35:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 35:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==FN - De Forenede Nationer==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==FN - De Forenede Nationer==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede inden japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941 begyndte England og USA at planlægge freden, når krigen var forbi. Roosevelt og Churchill indgik <del class="diffchange diffchange-inline">Atlanterhavserklæringen </del>den 14. august, og heri garanterede de to stormagter blandt andet, at de statslige grænser efter krigen skulle drages efter nationernes eget ønske, at hvert folk selv havde ret til at vælge regeringsform, samt at fri handel skulle sikre, at alle stater kunne få adgang til de råvarer, som de behøvede.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Allerede inden japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941 begyndte England og USA at planlægge freden, når krigen var forbi. Roosevelt og Churchill indgik <ins class="diffchange diffchange-inline">Atlanterhavs-erklæringen </ins>den 14. august, og heri garanterede de to stormagter blandt andet, at de statslige grænser efter krigen skulle drages efter nationernes eget ønske, at hvert folk selv havde ret til at vælge regeringsform, samt at fri handel skulle sikre, at alle stater kunne få adgang til de råvarer, som de behøvede.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1942-43 begyndte de Allierede desuden at forberede det internationale samarbejde, som skulle afløse Folkeforbundet, når krigen var forbi.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I 1942-43 begyndte de Allierede desuden at forberede det internationale samarbejde, som skulle afløse Folkeforbundet, når krigen var forbi.  </div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 99:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 99:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==EU's struktur==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==EU's struktur==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De tre vigtigste institutioner i EU er Ministerrådet, Kommissionen og Europaparlamentet. Kommissionen kan tage initiativ til ny lovgivning, mens Ministerrådet, der er sammensat af ministre fra de enkelte medlemslande, kan vedtage forslagene. Parlamentet, hvor alle lande er repræsenteret i forhold til befolkningstal, har på visse områder ret til at træffe beslutninger sammen med Ministerrådet. I visse sammenhænge har Parlamentet vetoret<del class="diffchange diffchange-inline">, </del>og kontrollerer også budgettet.  </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De tre vigtigste institutioner i EU er Ministerrådet, Kommissionen og Europaparlamentet. Kommissionen kan tage initiativ til ny lovgivning, mens Ministerrådet, der er sammensat af ministre fra de enkelte medlemslande, kan vedtage forslagene. Parlamentet, hvor alle lande er repræsenteret i forhold til befolkningstal, har på visse områder ret til at træffe beslutninger sammen med Ministerrådet. I visse sammenhænge har Parlamentet vetoret og kontrollerer også budgettet.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Alle nationale sprog har siden begyndelsen været officielle sprog i EU. Der er i stigende grad fælles lovgivning, flertallet har fælles valuta, og der er fri bevægelighed inden for hele området. Der er meget i EU, som ikke fungerer, men det er enestående, at så mange nationer og tidligere ærkefjender har forenet sig på den måde. Der er heller ingen tvivl om, at EU fører en masse fordele med sig, og på andre kontinenter er man derfor begyndt at kopiere den form for samarbejde mellem nationalstaterne.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Alle nationale sprog har siden begyndelsen været officielle sprog i EU. Der er i stigende grad fælles lovgivning, flertallet har fælles valuta, og der er fri bevægelighed inden for hele området. Der er meget i EU, som ikke fungerer, men det er enestående, at så mange nationer og tidligere ærkefjender har forenet sig på den måde. Der er heller ingen tvivl om, at EU fører en masse fordele med sig, og på andre kontinenter er man derfor begyndt at kopiere den form for samarbejde mellem nationalstaterne.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 106:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 106:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==En permanent, international krigsforbryderdomstol==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==En permanent, international krigsforbryderdomstol==</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I kølvandet på Balkan-krigen blev der oprettet en krigsforbryderdomstol i 1990, ligesom efter Anden Verdenskrig, og igen efter folkemordet i Rwanda i 1994. Disse domstole ledte til et internationalt ønske om at oprette en permanent krigsforbryderdomstol, så det ikke var nødvendigt at oprette ad-hoc domstole efter hver krig. FN’s generalforsamling satte derefter processen i gang, og 17. juli 1998 vedtog en konference i Rom statutten til oprettelse af Den internationale Straffedomstol, ICC, International Criminal Court.  </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I kølvandet på Balkan-krigen blev der oprettet en krigsforbryderdomstol i 1990, ligesom efter Anden Verdenskrig, og igen efter folkemordet i Rwanda i 1994. Disse domstole ledte til et internationalt ønske om at oprette en permanent krigsforbryderdomstol, så det ikke var nødvendigt at oprette ad-hoc<ins class="diffchange diffchange-inline">-</ins>domstole efter hver krig. FN’s generalforsamling satte derefter processen i gang, og 17. juli 1998 vedtog en konference i Rom statutten til oprettelse af Den internationale Straffedomstol, ICC, International Criminal Court.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Statutten fik <del class="diffchange diffchange-inline">bindene </del>status af en traktat, da 60 lande havde ratificeret den. Det skete ved en ceremoni i FN’s hovedkvarter i New York den 11. april 2002. Næsten alle stater, som havde været med til Rom-statutten, ratificerede traktaten, undtagen USA, Israel, Kina, Cuba, Iran, Libyen og Nordkorea. USA og Israel ratificerede ganske vist traktaten i sidste øjeblik, men sprang siden fra igen.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Statutten fik <ins class="diffchange diffchange-inline">bindende </ins>status af en traktat, da 60 lande havde ratificeret den. Det skete ved en ceremoni i FN’s hovedkvarter i New York den 11. april 2002. Næsten alle stater, som havde været med til Rom-statutten, ratificerede traktaten, undtagen USA, Israel, Kina, Cuba, Iran, Libyen og Nordkorea. USA og Israel ratificerede ganske vist traktaten i sidste øjeblik, men sprang siden fra igen.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Andre internationale institutioner==</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>==Andre internationale institutioner==</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 121:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 121:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>FN’s Menneskerettigheder er ikke guddommelige, og de er ikke europæiske eller kristne. De er menneskeskabte, og de er universelle – så længe vi insisterer på, at de skal være det.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>FN’s Menneskerettigheder er ikke guddommelige, og de er ikke europæiske eller kristne. De er menneskeskabte, og de er universelle – så længe vi insisterer på, at de skal være det.  </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At de er menneskeskabte betyder, at de til enhver tid kan genforhandles og forbedres. Eller undermineres og forringes. Det er udelukkende op til os selv og hinanden at vedligeholde og insistere på menneskerettighederne. Ellers forsvinder de. Det samme risikerer respekten for det enkelte menneske, for individet at gøre.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At de er menneskeskabte betyder, at de til enhver tid kan genforhandles og forbedres. Eller undermineres og forringes. Det er udelukkende op til os selv og hinanden at vedligeholde og insistere på menneskerettighederne. Ellers forsvinder de. Det samme risikerer respekten for det enkelte menneske, for individet<ins class="diffchange diffchange-inline">, </ins>at gøre.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At menneskerettighederne er universelle betyder, at ingen enkelt kultur – det være sig religiøs eller ikke-religiøs – kan tage patent på dem. De tilhører alle. Det er netop dét, der er pointen. På et givet tidspunkt kan der være kulturer, hvor individet nyder større respekt end i andre kulturer, men enhver påstand om, at en enkelt kultur er mere egnet til menneskerettighederne end andre, er i modstrid med menneskerettighedernes inderste substans. Menneskerettighedernes pointe er netop, at de gælder alle mennesker, uanset kultur, og at alle mennesker fundamentalt set har de samme forudsætninger og skal nyde den samme respekt.  </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At menneskerettighederne er universelle betyder, at ingen enkelt kultur – det være sig religiøs eller ikke-religiøs – kan tage patent på dem. De tilhører alle. Det er netop dét, der er pointen. På et givet tidspunkt kan der være kulturer, hvor individet nyder større respekt end i andre kulturer, men enhver påstand om, at en enkelt kultur er mere egnet til menneskerettighederne end andre, er i modstrid med menneskerettighedernes inderste substans. Menneskerettighedernes pointe er netop, at de gælder alle mennesker, uanset kultur, og at alle mennesker fundamentalt set har de samme forudsætninger og skal nyde den samme respekt.  </div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 130:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 130:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gennem internationalt samarbejde er det lykkedes at skabe fredsaftaler og internationale konventioner, som beskytter os mod overgreb. Både som individer, som minoritetsgrupper og som nationer. Og hvis der sker overgreb, så er der også i flere tilfælde oprettet internationale domstole, der kan straffe gerningsmændene.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Gennem internationalt samarbejde er det lykkedes at skabe fredsaftaler og internationale konventioner, som beskytter os mod overgreb. Både som individer, som minoritetsgrupper og som nationer. Og hvis der sker overgreb, så er der også i flere tilfælde oprettet internationale domstole, der kan straffe gerningsmændene.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dette internationale samarbejde er demokratiernes fortjeneste - og det er også med til at støtte og oprette nuværende og kommende demokratier <del class="diffchange diffchange-inline">over alt </del>på kloden.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dette internationale samarbejde er demokratiernes fortjeneste - og det er også med til at støtte og oprette nuværende og kommende demokratier <ins class="diffchange diffchange-inline">overalt </ins>på kloden.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det hænder - desværre i for mange tilfælde - at de fine aftaler og idealer svigter i praksis. Men der er en ting, der er værd at bemærke: Vi lever i en tid, hvor idealerne findes! Og hvor det ikke er velanset at forbryde sig mod dem. Dét er nyt, og det er enestående for vores tid, og det er kun demokratiet, der kan sikre, at idealerne fortsat findes og efterleves.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det hænder - desværre i for mange tilfælde - at de fine aftaler og idealer svigter i praksis. Men der er en ting, der er værd at bemærke: Vi lever i en tid, hvor idealerne findes! Og hvor det ikke er velanset at forbryde sig mod dem. Dét er nyt, og det er enestående for vores tid, og det er kun demokratiet, der kan sikre, at idealerne fortsat findes og efterleves.</div></td></tr>
</table>Klockmannhttps://democracy-handbook.org:80/wiki/index.php?title=Folkeretten_og_det_internationale_samarbejde&diff=855&oldid=prevAndersen at 08:05, 28 January 20102010-01-28T08:05:11Z<p></p>
<table class='diff diff-contentalign-left'>
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<col class='diff-marker' />
<col class='diff-content' />
<tr style='vertical-align: top;'>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">← Older revision</td>
<td colspan='2' style="background-color: white; color:black; text-align: center;">Revision as of 08:05, 28 January 2010</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno">Line 135:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Line 135:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>----</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>----</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Næste kapitel: [[Borgerret, <del class="diffchange diffchange-inline">Appartheid </del>og demokratisk hykleri]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color:black; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Næste kapitel: [[Borgerret, <ins class="diffchange diffchange-inline">Apartheid </ins>og demokratisk hykleri]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Languages|International Law and International Cooperation}}</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>{{Languages|International Law and International Cooperation}}</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Category:Dansk]]</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f9f9f9; color: #333333; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #e6e6e6; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Category:Dansk]]</div></td></tr>
</table>Andersen