|
|
| Line 1: |
Line 1: |
| − | Når vi taler om demokrati, tænker vi oftest på demokrati på nationalt plan, men det er ikke nok. For at staten kan være demokratisk, er den demokratiske tankegang og de demokratiske strukturer og mødeformer nødt til at gennemsyre hele samfundet, fra frimærkeklubber og kunstforeninger til politiske partier og fagforeninger, og fra byråd til parlament.
| |
| | | | |
| − | En forudsætning for at dette kan lade sig gøre, er at der findes en offentlighed på alle niveauer. Lige så vel som der skal være en national offentlighed med en national presse og dermed et nationalt forum for debat, er der også nødt til at være det lokalt. Lokalt kan være en større by med en eller flere lokale aviser og lokalradioer, det kan være en landsby, hvor alle kan mødes på torvet, eller det kan være noget så småt som en villavej, hvor husejerne danner en forening, hvor man i fællesskab står for vedligeholdelse af fortovene, snerydning og eksempelvis overvågning og beskyttelse mod indbrud.
| |
| − |
| |
| − | == Foreninger ==
| |
| − | Foreninger er - firkantet sagt - private interessefællesskaber med vedtægter. For at det kan være en demokratisk forening, skal alle medlemmer være lige. Typisk holder man en gang om året en generalforsamling, hvor alle medlemmer skal have mulighed for at deltage og give deres mening til kende, og på generalforsamlingen vælger man en bestyrelse, som har det daglige ansvar for foreningen og dens økonomi, indtil næste generalforsamling. Det koster som regel et medlemsgebyr at være med i en forening.
| |
| − |
| |
| − | Det fremgår af foreningens vedtægter, hvad der er foreningens formål. Formålet for en forening kan være politisk; at komme i byrådet eller parlamentet med nogle bestemte synspunkter, eller det kan være ren fornøjelse; at mødes om en fælles hobby og for eksempel være i stand til at købe udstyr i fællesskab, som man ikke har råd til alene.
| |
| − |
| |
| − | I mange lande har bønder sluttet sig sammen i andelsforeninger for i fællesskab at kunne afsætte deres produkter. Det sker i Afrika i dag, og det var sådan både engelsk og skandinavisk landbrug blev økonomisk rentabelt i 1800-tallet. Fagforeninger, som sikrer arbejdere ordnede løn- og arbejdsforhold, er en anden type af private foreninger, som har været med til at forbedre folks levevilkår i de vestlige demokratier.
| |
| − |
| |
| − | == Lokalpolitik ==
| |
| − | Det er ikke nok med en statsmagt, der er også nødt til at være mindre offentlige enheder, såsom delstater, amter, regioner og kommuner. Alt efter landets størrelse og lovgivning har disse enheder større eller mindre magt. Deres arbejde forestås af folkevalgte repræsentanter, men med undtagelse af delstaterne visse steder, har ingen af dem lovgivende magt. Til gengæld kan de udskrive skatter og er ansvarlige for deres egen økonomi.
| |
| − |
| |
| − | == Nærdemokrati ==
| |
| − | Nærdemokrati handler om, at beslutninger skal træffes så tæt som muligt på dem, som beslutningen vedrører. Det vil for eksempel sige, at staten lægger så mange beslutninger som muligt ud i kommunerne, og at kommunerne lader medarbejderne træffe så mange beslutninger som muligt i samråd med borgerne. Nærdemokrati kan altså tage sig ud på vidt forskellige måder, alt efter hvilket område det vedrører. Det kan dreje sig om alt lige fra, hvilke aktiviteter medarbejderne og beboerne på et plejehjem vælger, at der skal være i weekenderne, til at en hel bydel inviteres til at komme med forslag til, hvordan veje og parkeringspladser skal indrettes.
| |
| − |
| |
| − | ----
| |
| − | Next chapter:[[ ]]
| |
| − |
| |
| − | {{Languages|Local Politics and Participatory Democracy}}
| |
| − |
| |
| − | [[Category:Dansk]]
| |
