Talk:DJØFiceringen af politik

Du glemmer en vigtig pointe - DJØF er også politologernes fagforening. Desuden kan man diskutere hvorvidt eller ej det er et reelt problem du optegner her. Din præmis må jo være at folk der tager en samfundsvidenskabelig uddannelse ikke kan tænke selvstændigt. Noget andet du undlader er at overveje, at folk der tager en samfundsvidenskabelig uddannelse også opnår en kompetent viden om selve samfundet, dets institutioner etc. som du f.eks. advokere for er goder i et demokratisk samfund. Hvis viden om samfundet er et problem for demokratiet, hvor står vi så? Er uddannede filosoffer et problem for filosofien? Tænker alle filosoffer ens? Nuvel der er empirisk belæg for at uddannelse er den største signifikante faktor for ens politiske holdninger, men den faktor er faldende. Mvh. en statskundskabs studerende (muligvis kommende DJØF´er).

Kære statskundskabsstuderende,

Den med politologerne får jeg rettet - tak for kommentaren.

Problemet ligger naturligvis ikke i, at mange får en samfundsvidenskabelig uddannelse. Problemet er, at alle dem der ikke har en sådan, får vanskeligere og vanskeligere ved at begå sig i den politiske debat, når en stadig voksende gruppe af relativt ens skolede mennesker kommer til at definere, hvad der er vigtigt og rigtigt i politik. Jeg har selv gået på Handelshøjskolen, og verdensbilledet på Handelshøjskolen er snævert. Præcis som det er på tømreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og alle mulige andre uddannelser.

Med stigende antal jurister, økonomer og politer i politik, kommer politik til at handle om jura og økonomi - se selv på dansk politik. Det eneste argument, der virkelig batter, er om noget kan betale sig. Og det er udelukkende målt i penge. Ikke i f.eks. glæde, moral, etik eller andre større ting i livet. Kommende generationers frihed og drikkevand, for eksempel.

MVH Lene Andersen

Kære Lene

Prøv at overvej rekrutteringskanalerne til Folketinget, den går jo ikke via DJØF vel (for at sætte det lidt på spidsen), den går selvfølgelig igennem de politiske partier, og deres ditto ungdomspartier. Uden at have empirisk belæg for det, så er det en ikke-samfundsvidenskabelig uddannet der har haft den største indflydelse på dansk politik siden 2001. Derudover så er det problem du fremstiller faktisk empirisk belyst, iflg. din argumentation er det eliten der sætter dagsordenen, og at "pøblen" ikke kan deltage i den politiske debat (dvs. top-down beslutninger). Hvis det var sandt, så ville politikkerne jo ikke lytte til "pøblen", og "pøblen" ville ikke kunne få indflydelse på de politiske beslutninger. Det viser sig dog at på største delen af de værdi- og fordelingspolitiske spørgsmål, så harmonere borgernes holdning med politikernes, det er en enkelt undtagelse og det er EU-politik.

Med andre ord, så fejler din kritik ift. hvordan virkeligheden ser ud, og DJØF´erne er ikke et decideret demokratisk problem. De politiske beslutninger er mere præget af at være bottom-up beslutninger, og der ligger en temmelig enkel logisk forklaring bag, politikerne er afhængige af folkets stemmer, da stemmerne er adgangsbilletten til at udøve magten i FT. Et glimrende eksempel på dette er f.eks. hvordan vi omfordeler økonomisk i samfundet, hvor den mellemste indkomstgruppe får mere end den næst laveste, hvorfor spørger man? Jo der er flere vælgere i den mellemste indkomstgruppe. Et andet godt økonomisk eksempel er at der ved alle valgår (på nær atomvalget) er blevet ført ekspansiv finanspolitik, uanset hvor hen- eller rettere uhensigtsmæssigt det har været.

Nu bruger jeg økonomiske eksempler på at understrege min pointe omkring hvordan politikkerne er afhængige af folkets stemme. Men politik handler i høj grad om økonomi, men politik handler også om værdier, den siddende regering og dens støtte parti har jo netop vundet og beholdt magten med deres værdipolitik.

Kære John Stuart,

Hvis kapitlet læses sådan, at man tror, jeg har skrevet, at rekrutteringen til politik går via en bestemt fagforening, så er kapitlet formuleret forkert. Ordet "DJØFicering" er et nyt ord, der dækker over, at de erhvervsgrupper, som kan blive medlemmer af DJØF, dominerer diskursen. At politikerne er afhængige af folkets stemmer, er der ingen, der benægter. Det, som kapitlet handler om, er, at ét bestemt tankemønster er definerende for alle politiske diskussioner. Emner som landets sikkerhed, kvaliteten af sundhedssektoren, undervisningen i folkeskolen, forskningen på universiteterne, støtten til kulturlivet og en hulens masse andre emner, som ikke i sig selv har med økonomi at gøre, diskuteres udelukkende ud fra, hvordan de kan formuleres i forhold til et regneark, så de passer ind i de kasser, man lærer at benytte på de økonomiske, juridiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gør, at alt kun ses fra én vinkel, og dermed bliver det umuligt at træffe langsigtede politiske beslutninger.

Den anden konsekvens er, at hvis man ikke har gået på disse "DJØF-uddannelser", hvor man lærer at bruge nogle bestemte faglige termer, så er man koblet af debatten. Det gør debatten yderligere indskrænket, og det hæmmer mulighederne for anderledes, nytænkende politiske beslutninger.

At alle i magtens cirkler er skolet til at tænke ens, betyder ikke at de enkelte individ ikke kan tænke selv. Det betyder, at der er nogle vedtagne rammer, inden for hvilke alle tænker selv. Og når man på forhånd har besluttet, at alt hvad der er uden for disse rammer, ikke er relevant, så er der både problemer og løsningsmuligheder, som overses.

Dertil kommer, at menneskesynet inden for økonomi, jura og samfundsvidenskab er decideret åndsforladt, og at de analysemodeller, man bruger, har forsimplet mennesket til noget, det reelt ikke er. Begrebet "Homo Economicus" har jo fx vist sig gennem spilteori at være fuldstændig uden afsæt i virkeligheden. Ikke desto mindre har begrebet været en forudsætning for al økonomisk forskning frem til for 10-15 år siden - og er det grangiveligt stadig flere steder i dag.

MVH Lene Andersen