Difference between revisions of "Talk:DJØFiceringen af politik"

From democracy-handbook.org
Jump to: navigation, search
(Kære statskundskabsstuderende,)
(Kære statskundskabsstuderende,)
 
(6 intermediate revisions by 2 users not shown)
Line 14: Line 14:
 
'''Kære Lene'''
 
'''Kære Lene'''
  
Prøv at overvej rekrutteringskanalerne til Folketinget, den går jo ikke via DJØF vel (for at sætte det lidt på spidsen), den går selvfølgelig igennem de politiske partier, og deres ditto ungdomspartier. Uden at have empirisk belæg for det, så er det en ikke-samfundsvidenskabelig uddannet der har haft den største indflydelse på dansk politik siden 2001. Derudover så er det problem du fremstiller faktisk empirisk belyst, iflg. din argumentation er det eliten der sætter dagsordenen, og "pøblen" ikke kan deltage i den politiske debat (dvs. top-down beslutninger). Hvis det var sandt, så ville politikkerne jo ikke lytte til "pøblen", og "pøblen" ville ikke kunne få indflydelse på de politiske beslutninger. Det viser sig dog at på største delen af de værdi- og fordelingspolitiske spørgsmål, så harmonere borgernes holdning med politikernes, det er en enkelt undtagelse og det er EU-politik.  
+
Prøv at overvej rekrutteringskanalerne til Folketinget, den går jo ikke via DJØF vel (for at sætte det lidt på spidsen), den går selvfølgelig igennem de politiske partier, og deres ditto ungdomspartier. Uden at have empirisk belæg for det, så er det en ikke-samfundsvidenskabelig uddannet der har haft den største indflydelse på dansk politik siden 2001. Derudover så er det problem du fremstiller faktisk empirisk belyst, iflg. din argumentation er det eliten der sætter dagsordenen, og at "pøblen" ikke kan deltage i den politiske debat (dvs. top-down beslutninger). Hvis det var sandt, så ville politikkerne jo ikke lytte til "pøblen", og "pøblen" ville ikke kunne få indflydelse på de politiske beslutninger. Det viser sig dog at på største delen af de værdi- og fordelingspolitiske spørgsmål, så harmonere borgernes holdning med politikernes, det er en enkelt undtagelse og det er EU-politik.  
  
Med andre ord, så fejler din kritik ift. hvordan virkeligheden ser ud, og DJØF´erne er ikke et decideret demokratisk problem. De politiske beslutninger er mere præget af at være bottom-up beslutninger, og der ligger en temmelig enkel logisk forklaring bag, politikerne er afhængige af folkets stemmer, da stemmerne er adgangsbilletten til at udøve magten i FT. Et glimrende eksempel på dette er f.eks. hvordan vi omfordeler økonomisk i samfundet, hvor den mellemste indkomstgruppe får mere end den næst laveste, hvorfor spørger man? Jo der er flere vælgere i den mellemste indkomstgruppe. Et andet godt økonomisk eksempel er at der ved alle valg (på nær atomvalget) er blevet ført ekspansiv finanspolitik, uanset hvor hen- eller rettere uhensigtsmæssigt det har været.
+
Med andre ord, så fejler din kritik ift. hvordan virkeligheden ser ud, og DJØF´erne er ikke et decideret demokratisk problem. De politiske beslutninger er mere præget af at være bottom-up beslutninger, og der ligger en temmelig enkel logisk forklaring bag, politikerne er afhængige af folkets stemmer, da stemmerne er adgangsbilletten til at udøve magten i FT. Et glimrende eksempel på dette er f.eks. hvordan vi omfordeler økonomisk i samfundet, hvor den mellemste indkomstgruppe får mere end den næst laveste, hvorfor spørger man? Jo der er flere vælgere i den mellemste indkomstgruppe. Et andet godt økonomisk eksempel er at der ved alle valgår (på nær atomvalget) er blevet ført ekspansiv finanspolitik, uanset hvor hen- eller rettere uhensigtsmæssigt det har været.
  
 
Nu bruger jeg økonomiske eksempler på at understrege min pointe omkring hvordan politikkerne er afhængige af folkets stemme. Men politik handler i høj grad om økonomi, men politik handler også om værdier, den siddende regering og dens støtte parti har jo netop vundet og beholdt magten med deres værdipolitik.
 
Nu bruger jeg økonomiske eksempler på at understrege min pointe omkring hvordan politikkerne er afhængige af folkets stemme. Men politik handler i høj grad om økonomi, men politik handler også om værdier, den siddende regering og dens støtte parti har jo netop vundet og beholdt magten med deres værdipolitik.
 +
 +
'''Kære John Stuart,'''
 +
 +
Hvis kapitlet læses sådan, at man tror, jeg har skrevet, at rekrutteringen til politik går via en bestemt fagforening, så er kapitlet formuleret forkert. Ordet "DJØFicering" er et nyt ord, der dækker over, at de erhvervsgrupper, som kan blive medlemmer af DJØF, dominerer diskursen. At politikerne er afhængige af folkets stemmer, er der ingen, der benægter. Det, som kapitlet handler om, er, at ét bestemt tankemønster er definerende for alle politiske diskussioner. Emner som landets sikkerhed, kvaliteten af sundhedssektoren, undervisningen i folkeskolen, forskningen på universiteterne, støtten til kulturlivet og en hulens masse andre emner, som ikke i sig selv har med økonomi at gøre, diskuteres udelukkende ud fra, hvordan de kan formuleres i forhold til et regneark, så de passer ind i de kasser, man lærer at benytte på de økonomiske, juridiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gør, at alt kun ses fra én vinkel, og dermed bliver det umuligt at træffe langsigtede politiske beslutninger.
 +
 +
Den anden konsekvens er, at hvis man ikke har gået på disse "DJØF-uddannelser", hvor man lærer at bruge nogle bestemte faglige termer, så er man koblet af debatten. Det gør debatten yderligere indskrænket, og det hæmmer mulighederne for anderledes, nytænkende politiske beslutninger.
 +
 +
At alle i magtens cirkler er skolet til at tænke ens, betyder ikke at de enkelte individ ikke kan tænke selv. Det betyder, at der er nogle vedtagne rammer, inden for hvilke alle tænker selv. Og når man på forhånd har besluttet, at alt hvad der er uden for disse rammer, ikke er relevant, så er der både problemer og løsningsmuligheder, som overses.
 +
 +
Dertil kommer, at menneskesynet inden for økonomi, jura og samfundsvidenskab er decideret åndsforladt, og at de analysemodeller, man bruger, har forsimplet mennesket til noget, det reelt ikke er. Begrebet "Homo Economicus" har jo fx vist sig gennem spilteori at være fuldstændig uden afsæt i virkeligheden. Ikke desto mindre har begrebet været en forudsætning for al økonomisk forskning frem til for 10-15 år siden - og er det grangiveligt stadig flere steder i dag.
 +
 +
MVH Lene Andersen
 +
 +
 +
'''Kære Lene'''
 +
 +
Jeg er godt klar over din hensigt med ordet "DJØFicering", det udtrykte jeg ikke klart nok. For mig at se så taler du om en ting i din artikel, og en anden ting her i diskussionen af selv samme. I din artikel som mit indlæg var en bemærkning til, så siger du at DJØF´erne udgør et demokratisk problem fordi de sidder på magten, jeg har argumenteret for at DJØFernes og borgernes holdninger harmonere, og at der i dansk sammenhæng er tale om påvirkninger fra bunden af samfundet til toppen af samfundet. Denne pointe vil jeg mene sætter et stort spørgsmål tegn ved, om DJØF´erne udgør et demokratisk problem eller ej, da det betyder at det er borgernes ønsker der har indflydelsen på den førte politik. Hvis det modsatte var tilfældet, at elitens tanker dominerede borgernes, så kan vi godt blive enige om at der er et demokratisk problem. Min pointe med at illustrere adgangen til magten, var at den ikke er erhvervsspecifik, i princippet kan alle blive politikere, hvilket min pointe med Pia Kjærsgaard også illustrere.
 +
 +
Det var den ene side. Den anden side som du fremhæver her i diskussionen, peger mere på embedsmandsapparatet, og de modeller man benytter sig i administrationen af offentlig politik, det er for mig at se to adskilte diskussioner, den første handler om muligheden for indflydelse i den demokratiske debat, den anden de offentlige styringsmekanismer og hele NPM diskussionen (det er den jeg går ud fra du referere til jf. den åndsforladte tankegang i samfundsvidenskaberne).
 +
 +
Nu har jeg måske misforstået dig, men jeg vil gerne have afklaret hvad dit formål er, er det den moderne statsindretning og modeller du kritiserer, eller er det den offentlige demokratiske debat?
 +
 +
MVH
 +
 +
'''Kære John,'''
 +
 +
Jeg kritiserer, at der kun er én "gyldig" måde at argumentere på, og at både politikere og embedsmænd tænker ud fra de samme snævre forudsætninger. Det svarer til at have valget mellem farvefjernsyn og sort-hvid. Lige nu er det dem med sort-hvid, der definerer, hvad der er godt fjernsyn. Dvs. at alle med farvefjernsyn bliver snydt for farvemættede udsendelser med kunstudstillinger, blomsterbilleder, spektakulære musikvideoer, solnedgange etc.
 +
 +
At Pia Kjersgaard har så stor indflydelse, skyldes netop, at de øvrige politikere tænker snævert. De har ikke mulighed for at gennemskue de langsigtede kulturelle og politiske konsekvenser af at lade DF føre den form for kulturkamp, de fører. Har man et rent økonomisk verdensbillede, er det umuligt at få øje på de finere nuancer i det, der ligger udenfor. For at blive i fjernsyns-allegorien: DF har insisteret på, at alle fjernsynsprogrammer kun må holdes i gult og grønt. Dem med sort-hvid kan ikke se, at det gør nogen forskel, alle andre med farvefjernsyn kan ikke længere se udsendelser, hvori der indgår blåt og rødt.
 +
 +
MVH
 +
Lene
 +
 +
'''Kære Lene'''
 +
 +
Jeg har bragt en hel del argumenter som du ikke har kommenteret, din analyse af Pias position skyldes nok i højere grad at regeringen ønsker at bibeholde magten, end egentlig snæversynethed. Det at få magt, at få folkets stemmer med sig så man kan konvertere stemmerne til magt, det har vi kort berørt. Primært operere det politiske system ud fra distinktionen magt/ikke-magt, og det er det som der er det centrale. Som jeg har nævnt tidligere har den offentlige debat ikke været præget af pengepolitiske spørgsmål, men værdipolitiske spørgsmål. Din analyse er så at Pia har ført den kulturkamp, på baggrund af den snæversynethed der eksistere blandt DJØF´erne, jeg tvivler dog stærkt på at den kulturkamp vækker særlig stor genklang på uddannelsesinstitutionerne der udklækker DJØF´erne. Primært finder man jo Pias vælgere blandt håndværkerne, og folk uden uddannelse, dvs. socialdemokraternes tidligere vælgere.
 +
 +
Mit formål med Pia eksemplet, er jo at vise at folk der ikke kommunikere ud fra økonomiske koder, sagtens kan opnå magt og indflydelse. Og mit nuværende formål er at vise dig at politik primært omhandler magt, ikke økonomi. Mit andet formål er at kritisere din position da den reducere tre (vidt forskellige) videnskabelige retninger, til kun at omhandler en ting. Selvfølgelig er økonomi, jura og politik koblet sammen rent strukturelt, men der er altså afgørende forskelle imellem retningerne, og især også i den måde der kommunikeres på. Det man kan kritisere retningerne for, er det positivistiske tankegods der lægger bag, at tro at man kan holde normative spørgsmål ude af analyser, men det er igen en anden diskussion end den som du har bragt på banen ved at påstå at DJØF´erne udgør et demokratisk problem. Selv Robert Dahl mener at det er ganske væsentligt at man har fagligt uddannede folk i embedsmandsapparatet.
 +
 +
Igen må jeg stille spørgsmålet hvad er dit egentlige problem? Hvis befolkningens holdninger kommer til udtryk via den førte politik, hvor er det demokratiske problem så henne?

Latest revision as of 11:55, 6 April 2010

Du glemmer en vigtig pointe - DJØF er også politologernes fagforening. Desuden kan man diskutere hvorvidt eller ej det er et reelt problem du optegner her. Din præmis må jo være at folk der tager en samfundsvidenskabelig uddannelse ikke kan tænke selvstændigt. Noget andet du undlader er at overveje, at folk der tager en samfundsvidenskabelig uddannelse også opnår en kompetent viden om selve samfundet, dets institutioner etc. som du f.eks. advokere for er goder i et demokratisk samfund. Hvis viden om samfundet er et problem for demokratiet, hvor står vi så? Er uddannede filosoffer et problem for filosofien? Tænker alle filosoffer ens? Nuvel der er empirisk belæg for at uddannelse er den største signifikante faktor for ens politiske holdninger, men den faktor er faldende. Mvh. en statskundskabs studerende (muligvis kommende DJØF´er).

Kære statskundskabsstuderende,

Den med politologerne får jeg rettet - tak for kommentaren.

Problemet ligger naturligvis ikke i, at mange får en samfundsvidenskabelig uddannelse. Problemet er, at alle dem der ikke har en sådan, får vanskeligere og vanskeligere ved at begå sig i den politiske debat, når en stadig voksende gruppe af relativt ens skolede mennesker kommer til at definere, hvad der er vigtigt og rigtigt i politik. Jeg har selv gået på Handelshøjskolen, og verdensbilledet på Handelshøjskolen er snævert. Præcis som det er på tømreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og alle mulige andre uddannelser.

Med stigende antal jurister, økonomer og politer i politik, kommer politik til at handle om jura og økonomi - se selv på dansk politik. Det eneste argument, der virkelig batter, er om noget kan betale sig. Og det er udelukkende målt i penge. Ikke i f.eks. glæde, moral, etik eller andre større ting i livet. Kommende generationers frihed og drikkevand, for eksempel.

MVH Lene Andersen

Kære Lene

Prøv at overvej rekrutteringskanalerne til Folketinget, den går jo ikke via DJØF vel (for at sætte det lidt på spidsen), den går selvfølgelig igennem de politiske partier, og deres ditto ungdomspartier. Uden at have empirisk belæg for det, så er det en ikke-samfundsvidenskabelig uddannet der har haft den største indflydelse på dansk politik siden 2001. Derudover så er det problem du fremstiller faktisk empirisk belyst, iflg. din argumentation er det eliten der sætter dagsordenen, og at "pøblen" ikke kan deltage i den politiske debat (dvs. top-down beslutninger). Hvis det var sandt, så ville politikkerne jo ikke lytte til "pøblen", og "pøblen" ville ikke kunne få indflydelse på de politiske beslutninger. Det viser sig dog at på største delen af de værdi- og fordelingspolitiske spørgsmål, så harmonere borgernes holdning med politikernes, det er en enkelt undtagelse og det er EU-politik.

Med andre ord, så fejler din kritik ift. hvordan virkeligheden ser ud, og DJØF´erne er ikke et decideret demokratisk problem. De politiske beslutninger er mere præget af at være bottom-up beslutninger, og der ligger en temmelig enkel logisk forklaring bag, politikerne er afhængige af folkets stemmer, da stemmerne er adgangsbilletten til at udøve magten i FT. Et glimrende eksempel på dette er f.eks. hvordan vi omfordeler økonomisk i samfundet, hvor den mellemste indkomstgruppe får mere end den næst laveste, hvorfor spørger man? Jo der er flere vælgere i den mellemste indkomstgruppe. Et andet godt økonomisk eksempel er at der ved alle valgår (på nær atomvalget) er blevet ført ekspansiv finanspolitik, uanset hvor hen- eller rettere uhensigtsmæssigt det har været.

Nu bruger jeg økonomiske eksempler på at understrege min pointe omkring hvordan politikkerne er afhængige af folkets stemme. Men politik handler i høj grad om økonomi, men politik handler også om værdier, den siddende regering og dens støtte parti har jo netop vundet og beholdt magten med deres værdipolitik.

Kære John Stuart,

Hvis kapitlet læses sådan, at man tror, jeg har skrevet, at rekrutteringen til politik går via en bestemt fagforening, så er kapitlet formuleret forkert. Ordet "DJØFicering" er et nyt ord, der dækker over, at de erhvervsgrupper, som kan blive medlemmer af DJØF, dominerer diskursen. At politikerne er afhængige af folkets stemmer, er der ingen, der benægter. Det, som kapitlet handler om, er, at ét bestemt tankemønster er definerende for alle politiske diskussioner. Emner som landets sikkerhed, kvaliteten af sundhedssektoren, undervisningen i folkeskolen, forskningen på universiteterne, støtten til kulturlivet og en hulens masse andre emner, som ikke i sig selv har med økonomi at gøre, diskuteres udelukkende ud fra, hvordan de kan formuleres i forhold til et regneark, så de passer ind i de kasser, man lærer at benytte på de økonomiske, juridiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det gør, at alt kun ses fra én vinkel, og dermed bliver det umuligt at træffe langsigtede politiske beslutninger.

Den anden konsekvens er, at hvis man ikke har gået på disse "DJØF-uddannelser", hvor man lærer at bruge nogle bestemte faglige termer, så er man koblet af debatten. Det gør debatten yderligere indskrænket, og det hæmmer mulighederne for anderledes, nytænkende politiske beslutninger.

At alle i magtens cirkler er skolet til at tænke ens, betyder ikke at de enkelte individ ikke kan tænke selv. Det betyder, at der er nogle vedtagne rammer, inden for hvilke alle tænker selv. Og når man på forhånd har besluttet, at alt hvad der er uden for disse rammer, ikke er relevant, så er der både problemer og løsningsmuligheder, som overses.

Dertil kommer, at menneskesynet inden for økonomi, jura og samfundsvidenskab er decideret åndsforladt, og at de analysemodeller, man bruger, har forsimplet mennesket til noget, det reelt ikke er. Begrebet "Homo Economicus" har jo fx vist sig gennem spilteori at være fuldstændig uden afsæt i virkeligheden. Ikke desto mindre har begrebet været en forudsætning for al økonomisk forskning frem til for 10-15 år siden - og er det grangiveligt stadig flere steder i dag.

MVH Lene Andersen


Kære Lene

Jeg er godt klar over din hensigt med ordet "DJØFicering", det udtrykte jeg ikke klart nok. For mig at se så taler du om en ting i din artikel, og en anden ting her i diskussionen af selv samme. I din artikel som mit indlæg var en bemærkning til, så siger du at DJØF´erne udgør et demokratisk problem fordi de sidder på magten, jeg har argumenteret for at DJØFernes og borgernes holdninger harmonere, og at der i dansk sammenhæng er tale om påvirkninger fra bunden af samfundet til toppen af samfundet. Denne pointe vil jeg mene sætter et stort spørgsmål tegn ved, om DJØF´erne udgør et demokratisk problem eller ej, da det betyder at det er borgernes ønsker der har indflydelsen på den førte politik. Hvis det modsatte var tilfældet, at elitens tanker dominerede borgernes, så kan vi godt blive enige om at der er et demokratisk problem. Min pointe med at illustrere adgangen til magten, var at den ikke er erhvervsspecifik, i princippet kan alle blive politikere, hvilket min pointe med Pia Kjærsgaard også illustrere.

Det var den ene side. Den anden side som du fremhæver her i diskussionen, peger mere på embedsmandsapparatet, og de modeller man benytter sig i administrationen af offentlig politik, det er for mig at se to adskilte diskussioner, den første handler om muligheden for indflydelse i den demokratiske debat, den anden de offentlige styringsmekanismer og hele NPM diskussionen (det er den jeg går ud fra du referere til jf. den åndsforladte tankegang i samfundsvidenskaberne).

Nu har jeg måske misforstået dig, men jeg vil gerne have afklaret hvad dit formål er, er det den moderne statsindretning og modeller du kritiserer, eller er det den offentlige demokratiske debat?

MVH

Kære John,

Jeg kritiserer, at der kun er én "gyldig" måde at argumentere på, og at både politikere og embedsmænd tænker ud fra de samme snævre forudsætninger. Det svarer til at have valget mellem farvefjernsyn og sort-hvid. Lige nu er det dem med sort-hvid, der definerer, hvad der er godt fjernsyn. Dvs. at alle med farvefjernsyn bliver snydt for farvemættede udsendelser med kunstudstillinger, blomsterbilleder, spektakulære musikvideoer, solnedgange etc.

At Pia Kjersgaard har så stor indflydelse, skyldes netop, at de øvrige politikere tænker snævert. De har ikke mulighed for at gennemskue de langsigtede kulturelle og politiske konsekvenser af at lade DF føre den form for kulturkamp, de fører. Har man et rent økonomisk verdensbillede, er det umuligt at få øje på de finere nuancer i det, der ligger udenfor. For at blive i fjernsyns-allegorien: DF har insisteret på, at alle fjernsynsprogrammer kun må holdes i gult og grønt. Dem med sort-hvid kan ikke se, at det gør nogen forskel, alle andre med farvefjernsyn kan ikke længere se udsendelser, hvori der indgår blåt og rødt.

MVH Lene

Kære Lene

Jeg har bragt en hel del argumenter som du ikke har kommenteret, din analyse af Pias position skyldes nok i højere grad at regeringen ønsker at bibeholde magten, end egentlig snæversynethed. Det at få magt, at få folkets stemmer med sig så man kan konvertere stemmerne til magt, det har vi kort berørt. Primært operere det politiske system ud fra distinktionen magt/ikke-magt, og det er det som der er det centrale. Som jeg har nævnt tidligere har den offentlige debat ikke været præget af pengepolitiske spørgsmål, men værdipolitiske spørgsmål. Din analyse er så at Pia har ført den kulturkamp, på baggrund af den snæversynethed der eksistere blandt DJØF´erne, jeg tvivler dog stærkt på at den kulturkamp vækker særlig stor genklang på uddannelsesinstitutionerne der udklækker DJØF´erne. Primært finder man jo Pias vælgere blandt håndværkerne, og folk uden uddannelse, dvs. socialdemokraternes tidligere vælgere.

Mit formål med Pia eksemplet, er jo at vise at folk der ikke kommunikere ud fra økonomiske koder, sagtens kan opnå magt og indflydelse. Og mit nuværende formål er at vise dig at politik primært omhandler magt, ikke økonomi. Mit andet formål er at kritisere din position da den reducere tre (vidt forskellige) videnskabelige retninger, til kun at omhandler en ting. Selvfølgelig er økonomi, jura og politik koblet sammen rent strukturelt, men der er altså afgørende forskelle imellem retningerne, og især også i den måde der kommunikeres på. Det man kan kritisere retningerne for, er det positivistiske tankegods der lægger bag, at tro at man kan holde normative spørgsmål ude af analyser, men det er igen en anden diskussion end den som du har bragt på banen ved at påstå at DJØF´erne udgør et demokratisk problem. Selv Robert Dahl mener at det er ganske væsentligt at man har fagligt uddannede folk i embedsmandsapparatet.

Igen må jeg stille spørgsmålet hvad er dit egentlige problem? Hvis befolkningens holdninger kommer til udtryk via den førte politik, hvor er det demokratiske problem så henne?